23948sdkhjf

Arkitema investerer overskud i Skandinavien

2009-resultatet på 4,5 mio. kroner blev i 2010 øget til 8,5 mio. kroner. Målet er at etablere sig i top tre blandt skandinaviske tegnestuer.
Arkitema kan siden 2009-overskuddet på 4,5 mio. kroner igen fortælle om fremgang.

Regnskabet for 2010 viser således et overskud på 8,5 mio. – et overskud som Arkitema investerer i sin nordiske strategi, der inden for få år skal sikre tegnestuen en plads i top tre over de bedste i Skandinavien.

Én af investeringerne er det netop offentliggjorte opkøb af svenske Dot Arkitekter , som har talrige referencer indenfor især svensk sygehusbyggeri. Med opkøbet styrker Arkitema dermed sin profil indenfor hospitalsarkitektur, og investeringen i Dot indgår som en del af den satsning, som allerede i 2010 har båret frugt.

Godt fra start i 2011
- Efter vores turn-around i 2008 er det positivt at kunne konstatere to år i træk med voksende overskud og en tilfredsstillende egenkapital på 17,5 mio kroner. Overskuddet investeres i fremtiden, herunder i vores planer om at udvikle Arkitema til en skandinavisk koncern, siger adm. direktør og partner i Arkitema, Peter Hartmann Berg.

Den skandinaviske ambition følges af en solid fremgang på det danske marked, hvor Arkitemas opgavetilgang for 2011 ser meget lovende ud. Peter Hartmann Berg uddyber:

- Det første halvår af 2011 er startet godt. Vi har vundet store og væsentlige konkurrencer og vi har været dygtige til at skaffe nye opgaver til tegnestuen, siger han.

Sideløbende med ekspansionen i Sverige er Arkitema godt i gang med at etablere tegnestue i Oslo. Virksomheden er i dag 250 medarbejdere fordelt på kontorer i Aarhus, København, Stockholm og Sarpsborg syd for Oslo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109