23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Ai-Gruppen
Jørgen Overgaard er tiltrådt som afdelingschef i afdelingen for bygherrerådgivning.

Ai-Gruppen yder tværfaglig rådgivning indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Alectia A/S
Flemming Henze Tomdrup er udtrådt af bestyrelsen. Jesper Mailind (adm. direktør i RTX Telecom) er herefter indtrådt som næstformand.

Alectia er en rådgivningsvirksomhed med specialer inden for procesteknologi, arbejdsmiljø, forretningsudvikling, byggeri, vand, energi og miljø.

Byggeriets Beregningsservice ApS.
Byggeriets Beregnerservice ApS er blevet etableret pr. 1. maj 2011. Kontoret er placeret sammen hos Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland i Herning.

Tømrermester Thorkild Olsen er udpeget som direktør.

Cembrit
Ulrik Kolding Hartvig (adm. direktør i Praetor A/S) og Karl Worre Jørgensen er udtrådt af bestyrelsen. René Carl-Anders Gjerding er herefter indtrådt som næstformand.

Cembrit er leverandør og rådgiver inden for byggematerialer i fibercement til tag- og facadeløsninger samt materialer til indvendig beklædning.

Christiansen & Essenbæk A/S
Steen Jensen er ansat som afdelingschef for Broer & Tunneller.

Christiansen & Essenbæk er en hovedentreprenør med base i Glostrup.

Cowi
Thomas Mejer er udnævnt til afdelingschef for Trafikanlæg Øst, hvor han får opgaver i forbindelse med de mange udvidelser af motorveje i Københavnsområdet.

Cowi beskæftiger 6.000 medarbejdere og rådgiver inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi.

Lemvigh-Müller A/S
Christian Sinding er udtrådt af bestyrelsen. Jens Peter Bredholt er herefter indtrådt.

Lemvigh-Müller er en landsdækkende teknik- og stålgrossist.

Nordicom A/S
Leif Anders Olsen (direktør i Ejendomsmægler Leif Olsen A/S) er udtrådt af bestyrelsen til fordel for David Overby.

Nordicom er et børsnoteret ejendomsselskab, der udlejer og sælger erhvervsejendomme og boligejendomme.

Rockwool International A/S
Henrik Elliot Nyegaard er udtrådt af bestyrelsen. Heinz-Jürgen Bertram og Carsten Bjerg (adm. direktør i Grundfos Holding A/S) er herefter indtrådt.

Rockwool International er moderselskab i koncernen, der producerer og markedsfører stenuld over hele verden. Koncernen beskæftiger over 7.800 medarbejdere og har sit hovedsæde i Hedehusene.

Skanska
Anders Blomqvist er udnævnt til ny Senior Vice President internal audit hos Skanska. Han begynder i stillingen 1. september og afløser Erik Skoglund.

Struer Kommune
Bygningschef Jørn Bech Ladekjær er ansat som leder af en nyoprettet afdeling for teknisk drift og service.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079