23948sdkhjf

NCC snupper ny direktør hos MT Højgaard

Lars Ørvad Nielsen, 46, er ansat som sektionsdirektør i NCC Byggeri Vest. Det oplyser NCC i en pressemeddelelse.

Han slutter sig til Mogens Nielsen, der ved årets start indtog stillingen som øverste direktør for NCC Byggeri Vest og dermed er ledelsesgruppen fuldt etableret. Målet er nu at udvikle hele enheden og forretningen og skabe endnu flere spændende projekter

Lars Ørvad er uddannet bygningskonstruktør i Aalborg og kom første gang til NCC i 2006, hvor han i godt tre år var projektchef i Midt med projekter som blandt andet Lübker Golf Resort. Siden kom han tilbage som senior projektchef og tilbudsansvarlig i 2013.

I 2016 skiftede han så til MT Højgaard i Aarhus. Her blev han først afdelingsdirektør for 23 medarbejdere og dernæst projektdirektør for Nybyg Midt.

I sin karriere har Lars Ørvad taget flere lederuddannelser. Den kompetence har han også skærpet i praksis, hvor han har arbejdet med organisationsudvikling og det at sikre en god projektgennemførsel med de rette ressourcer.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141