23948sdkhjf

Egedal vælger bygherrerådgiver til skoleombygninger

Egedal kommune står foran at skulle forme visionen om etablering af nye læringsfællesskaber og multifunktionelle arealer på kommunens skoler.

Den proces har Arkitema Architects vundet bygherrerådgivningen på. Det kommende år skal arkitektfirmaet bistå kommunen med at forme fundamentet for projektet. Blandt andet etablering og forankring af et funktionsprogram, der på sigt skal omfatte alle kommunens fire skoledistrikter. Som en del af opgaven indgår derudover udarbejdelse af udbudsstrategi og gennemførelse af udbud, samt bistand til fondsansøgninger. 

- Vi glæder os til at bringe vores store viden inden for skoleområdet i spil, og sikre børnene i Egedal kommer nogle gode og fremtidssikrede rammer, siger associated partner og forretningsområdechef i Arkitema, Anders Lomholt. 

Opgaven omfatter desuden udarbejdelse af en række rokader, samt ud- og ombygningsscenarier for fire af kommunens skoler i skoledistrikterne Smørum og Ølstykke. Hele projektet skal udvikles med involvering af brugere og interessenter, og skal i sidste ende danne beslutningsgrundlag for etablering af de første nye læringsfællesskaber i Egedal Kommune. 

Bygherrerådgivningsopgaven varer omkring et år, i hvilken Arkitema har tilknyttet Hele Landet, AB Clausen og Viltoft som underrådgiver.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093