23948sdkhjf

Aarhus skriver historie med 29.000 gadelamper

29.000 nedslidte kviksølvlamper er siden 2015 blevet erstattet med energivenlig LED-teknologi i Aarhus Kommune. Det svarer til cirka halvdelen af den samlede vejbelysning, og er det største af sin slags i Danmark.

Tirsdag afsluttede rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek det store projekt, da han ved Aarhus Rådhus monterede den sidste af de 29.000 LED-lamper.

Projektet er på trods af dets omfattende størrelse udgiftsneutralt, fordi LED-teknologien er markant billigere i drift, og omkostningerne vil derfor tjene sig selv hjem i løbet af 20 år.

På årsbasis sparer Aarhus Kommune 30 procent på elregningen til vej-belysning med den nye teknologi, hvilket cirka svarer til 1.500 husstandes årlige elforbrug.

Vejbelysningen i Aarhus består af flere forskellige typer lys. Det er kun vejbelysning med kviksølv, som er blevet udskiftet, da de er dyre i drift. Den øvrige vejbelysning består af den nyere lyskilde Højtryksnatrium, som kommunen betegner som en økonomisk og energimæssig rentabel lyskilde og derfor bevarer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141