23948sdkhjf

Byggeplads bliver til Ørestads grønne område

Et stort jordareal for enden af Richard Mortensens Vej i Ørestad Syd, der tidligere har været brugt til byggeplads, bliver nu til en midlertidig, grøn bydelsplads. By & Havn anlægger et stort græsareal til foråret, som beboerne kan udfylde med fodboldmål, bænke eller andet. 

På sigt, skal der bygges en kirke på arealet, men tidshorisonten er endnu uvis. Arealet blev frem til oktober brugt til byggeplads. Da det står klart, at der går adskillige år inden arealet muligvis skal inddrages til byggeplads igen, opstod muligheden for at gøre arealet til en grøn bydelsplads for naboerne i området. 

- Der er mange byggepladser i Ørestad Syd, og de fleste er i brug hele tiden, men da kirkepladsen (som området kaldes, red.) først skal bruges til byggeplads igen om fem – seks år, synes vi, det er rigtig godt, at vi kan gøre området til et rart sted at være og at kigge på for beboerne i Ørestad Syd, siger Hans Vasehus, anlægschef og havnebygmester ved By & Havn. 

For nu er arealet blevet afgrænset af granitblokke og når vejrforholdene bliver til det i foråret, bliver der sået græs. By & Havn vil stå for driften af arealet, mens beboerne står for eventuel yderligere indretning af arealet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093