23948sdkhjf

Intego øger omsætning og overskud

Teknikvirksomheden Intego A/S fra Aalborg, der leverer tekniske løsninger inden for el, automation og mekanik, har netop offentliggjort sit regnskab for 2017/2018. Omsætningen stiger godt 8 pct. til 640,5 mio. kr., og indtjeningen er med en stigning på næsten 12 pct. på 24,7 mio. kr. før skat.  

 - Vi er meget tilfredse med fremgangen, der lever op til vores målsætninger for regnskabsåret om en organisk vækst på 6-8 procent. Det er desuden positivt, at væksten på bundlinjen følger med og endda overgår den pæne toplinjevækst, så vi tjener penge, mens vi vokser, er adm. direktør og medejer Jens Frost Mikkelsen citeret for i en pressemeddelelse.

Det er især virksomhedens vedholdende strategiske fokus på tætte og langvarige kunderelationer, der bærer frugt, mener direktøren.

 - Vi er efterhånden kommet rigtig langt med vores transformation fra traditionel el-teknisk partner til en teknisk servicepartner, der dækker alle de behov, som kundens tekniske afdeling måtte have.  

Sidste efterår investerede Intego i oprettelsen af en ny afdeling for kundevendte IT-systemer. Den investering er kommet godt fra start og har på trods af investeringer allerede bidraget positivt til årsregnskabet. 

 - Vi har gennem flere år optrappet investeringen i udviklingen af automationsløsninger til industrivirksomheder i hele Danmark, og i den forbindelse har vi ligeledes specialiseret os i digitale app-baserede IT-systemer til at optimere produktionen. Her var ambitionen, at den nye afdeling inden for app-baserede optimeringsværktøjer skulle bidrage til at accelerere den udvikling, og allerede nu har konceptet fået sit gennembrud hos os, hvor det er blevet en del af en lang række af vores samarbejdsaftaler, forklarer Jens Frost Mikkelsen.

Intego forventer at følge dette års positive regnskab op med også at øge både top- og bundlinje i 2019. Målsætningen er fortsat en organisk vækst i omsætningen på 6-8 pct., mens indtjeningsgraden, der i år er steget fra 3,7 til 3,85 pct., også skal løftes tættere på det langsigtede mål på 6 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078