23948sdkhjf

Royal Golf Club sætter kronen på værket

Mandag slår Royal Golf Club dørene op for et 3.000 m² stort klubhus med restaurant, wellness, bar og loungeområder. Huset er tegnet af Dissing+Weitling.
Kun fire kilometer fra den københavnske stenbro og lige bag Byparken i Ørestad City kan københavnerne svinge golfkøllerne på en 18 hullers- og en 9 hullers golfbane.

Området mellem København og Ørestads smukke natur har siden 2006 huset det store golfanlæg, og mandag den 9. maj sætter Royal Golf Club kronen på værket, når det nye, 3.000 m² store klubhus åbner.

Huset er tegnet af Arne Jacobsens gamle tegnestue Dissing+Weitling, der tidligere stået bag bl.a. DR Byens Segment 2, Rambølls hovedkvarter og Copenhagen Towers i Ørestad.

- Royal Golf Club og Ørestad har altid været til glæde for hinanden. Golfbanen er med sin placering lige i Ørestads baghave, mere end bare 9+18 huller. Det er en vigtig del af Ørestad og en attraktion i bydelen. Med det nye klubhus med restaurant og træningscenter bliver det kun forstærket, siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen fra By & Havn, der står bag udviklingen af den københavnske bydel.

Det nye klubhus tilfører en række nye muligheder til golfelskere og Ørestads beboere. Huset indeholder blandt andet trænings- og fysioterapicenteret Fysiq, Restaurant Royal, wellness-afdeling med sauna, spa, members lounge, players lounge og bar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079