23948sdkhjf

Spaden i jorden til verdens mest tilgængelige kontorbygning

Mandag indleder NCC byggeriet af Danske Handicaporganisationers nye domicil – et helt unikt byggeri, der stræber efter 100 % tilgængelighed for alle.
Danske Handicaporganisationers ønske om et nyt fælles domicil med mest mulig tilgængelighed for mennesker med handicap overføres nu fra tegnebrættet til den fysiske verden.

Mandag den 9. maj tages det første spadestik til det nye byggeri, der opføres tæt ved Høje-Taastrup Station.

Spaden, som i dagens anledning er en fjernstyret gravko, styres af organisationens formand, Stig Langvad. Han er selv kørestolsbruger og betegner det som lidt af en drøm, at det nu endelig lykkes at gennemføre projektet:

- Vi har fra starten haft meget høje ambitioner med dette projekt. Det er vigtigt, at handicaporganisationerne påtager sig ansvaret og viser, at det er muligt at bygge for alle. Dette byggeri vil komme til at flytte holdninger og sætte standarden for fremtidens kontorbygning – med plads til alle, siger Stig Langvad.

Færdigt i 2012
Bag byggeriet står DH Ejendom, Danske Handicaporganisationer, der i september 2010 udpegede NNC, Cubo, Force 4, Niras samt Møller & Grønborg som vinder af projektets totalentreprise-konkurrence .

Huset er det første kontorbyggeri, der stræber efter 100 % tilgængelighed for alle og repræsenterer samtidig nytænkning med hensyn til at kombinere bæredygtighed, indeklima og tilgængelighed.

Byggeriet forventes færdigt ultimo september 2012 og bliver herefter nyt domicil for 17 organisationer med ca. 265 ansatte, hvoraf ca. 1/5 har et handicap. Huset bliver på 12.600 m² og kan rumme 320 arbejdspladser. Det kommer til at opfylde kravene til energiklasse 1 (BR08) og energiklasse 2015 (BR10).

Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og Villum Fonden er de tre fonde, der i fællesskab har gjort det økonomisk muligt at skabe verdens mest tilgængelige kontor- og konferencehus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125