23948sdkhjf

Byggebranchen møder den bevidste forbruger

Vi hører det stadig enkelte steder i krogene på byggepladsen. At det ikke kan betale sig; at det er dyrt og besværligt; at miljøcertificeringerne er et modelune.

Her er holdningen, at nu, hvor FN’s 17 verdensmål og selvransagelse er oppe i tiden, skal byggebranchen også vise et medansvar – udadtil. Byggebranchen står trods alt for en tredjedel af verdens samlede CO2-udledning. Men når kameraerne er slukket og journalisterne gået hjem, går livet videre på byggepladsen, som om intet er hændt … siger man.

Men bæredygtighed er ikke en reklamesøjle for byggebranchen uden reelt indhold. Miljøcertificeringer som DGNB, FSC, Svanemærkning og Cradle to Cradle stiller netop krav om den dokumentation, som gør, at alle og enhver ikke kan slå plat på begrebet bæredygtighed.
Er vi så i mål endnu? Det er der mange, som ikke mener. Flere har valgt at gå foran mod et endnu renere byggeri. Projekterne understøttes af store virksomheder med fingeren på pulsen, som ved, at det kan betale sig at være de første til fremtidens løsninger.

De seneste år har investeringspotentialet i bæredygtigt byggeri stået klart for landets største bygherrer, pensionsselskaberne. PensionDanmark er midt i processen med at bygge 500 eksklusive ejerlejligheder på Islands Brygge. Første fase af byggeriet blev igangsat, før guldcertificeringen blev standard hos PensionDanmark. Men interessant nok har det ikke vanskeliggjort byggeprocessen nævneværdigt på de efterfølgende faser af byggeriet.
På flere byggeprojekter bemærker man, at når man alligevel skal tænke bæredygtighed ind i projekterne, ja så kan man lige så godt optimere på de andre byggeprocesser samtidig. Man får talt tingene igennem og undgår fejl senere i forløbet, hvor det kan blive rigtig dyrt.

Nordea Ejendomme har gennemrenoveret og energioptimeret deres ikoniske kontorejendom Vesterport. En ældre herre med kraftige stålindfatninger fra 1930’erne i New Yorker-stil. Så bygningen kunne naturligvis ikke miljøcertificeres. Men der er blevet tænkt kreativt i mange dygtige del-entrepriser, og denne flerbrugerejendom kan nu træde præsentabelt ind i det 23. og endda 24. århundrede. Det må siges at være bæredygtighed.

Landets kommuner er hoppet med på den grønne bølge. Mange kommuner eksperimenterer med bæredygtigt byggeri i deres institutioner. Nogle kommuner er dog gået forrest:
Middelfart Rådhus har fået den højeste score på DGNB-skalaen nogensinde med kryds og slange. I Aarhus har man med projekteringen af Flerbrugerejendommen
Gellerup Nord lavet sin egen version af DGNB-skalaen.

En af sideeffekterne af at tænke bæredygtighed ind fra projektets begyndelse er også, at man samtidig kan se nærmere på brugerens adfærd i byggeriet. Roskilde Kommune har besluttet at måle på Radon, VOC, luftfugtighed, støj og temperatur ved hjælp af IoT-løsninger. Det kan f.eks. betyde, at man rykker tidspunktet for frokostpausen, så CO2-koncentrationen ikke bliver for høj i klasseværelset til skade for elevernes indlæringsevne.

Korngården er en større renovering af almene boliger i Ballerup. Beboerne bliver her præsenteret for den bæredygtige tankegang allerede på dørmåtten. Her kan man monitorere sit eget indeklima og justere sin adfærd, så energiforbruget ikke løber løbsk. Den form for nudging af slutbrugeren kan betyde meget for husholdningsregnskabet. For at blive en del af løsningen er man nødt til at kende problemet.

For de kommende beboere i økolandsbyen handler bæredygtighed om tilgangen til livet. Mange har solgt deres hus og har boet til leje i halve og hele år for at være klar til at flytte ind i den første af de Eco Villages, som knopskyder rundt om i landet. De vil ikke kun have bæredygtigt byggeri, fordi det kan betale sig. Når entreprenøren rådgiver bygherren til at udskifte udtjente køkkener eller forklarer, at der ikke er penge i at skifte drikkevand ud med regnvand på toiletterne, så taler man for døve ører. For den bevidste forbruger handler det om den følelse, det giver, at man har
gjort det rigtige.

Vi kan sammenligne med udviklingen i fødevarebranchen. Forbrugeren har fået øjnene op for fritgående høns, køderstatninger og emballagemængden, så derfor er supermarkedskæder bl.a. begyndt at fjerne buræg fra sortimentet og designe bionedbrydelige indkøbsposer. På samme måde er økologisk byggeri, som er det ypperste inden for bæredygtigt byggeri, et kig ind i fremtiden. Det bliver spændende at se, hvad byggebranchens næste skridt bliver i mødet med den bevidste forbruger.

Magasinet Bæredygtighed udkommer d. 28/11. Læs det hele og meget mere omkring tendenser i byggebranchen og deltag i debatten på vores LinkedIn Gruppe: Byggemomentum

https://www.linkedin.com/groups/4835431/

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062