23948sdkhjf

Jönsson udvider plejehjem i Roskilde

Tidligere på måneden blev første spadestik taget til en om- og udbygning af Margrethe Hjemmet i Roskilde. Hele projektet ventes afsluttet i august 2013.
Margrethe Hjemmet består i dag af 37 mindre plejeboliger og vil over de kommende år blive udvidet med yderligere 13 boliger.

Herudover skal 31 eksisterende bade- og toiletrum ombygges, og generelt vil projektet sikre plejehjemmet en mere tidssvarende og mere hensigtsmæssig indretning.

Roskilde Kommunes gamle turistinformation, en smuk gammel bygning ved siden af Margrethe Hjemmet, er inddraget i projektet og skal i fremtiden huse bl.a. træningslokaler, køkken og kultursal for beboerne.

Byggeriet omfatter 2.461 m² inkl. 170 m² tilbygninger. Om- og tilbygningen af Turistinformationen udgør 1. etape og blev indledt den 8. april, da Roskilde-borgmester Poul Lindor Nielsen tog det første spadestik.

Den ombyggede turistinformation ventes klar til indvielse i januar 2012, mens hele byggeriet vil være fuldendt i august 2013.

Om Jönsson A/S
Jönsson blev etableret i 1898 som møbelsnedkeri og har siden udviklet sig til en større entreprenørvirksomhed med aktiviteter inden for byggeri, inventar, service og projektstyring.

Firmaet er en del af Engsø Gruppen, som i det seneste regnskabsår havde en omsætning på 736 mio. kroner og beskæftigede 367 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078