Kan det bygges væk?

Hvad er arkitektens rolle i den grønne omstilling? Vi har bedt Flemming Rafn Thomsen fra Tredje Natur og Anna Esbjørn fra Concito om deres bud

Byggeriet står for cirka 40 pct. af energiforbruget, 35 pct. af affald og 35 pct. af CO2-udlednignen. Branchen indtager dermed en nøglerolle, når der skal dæmmes op for de globale klimaudfordringer.

Men hvor bør byggebranchen sætte ind for at opnå størst effekt, når vi skal bevæge os i en mere klimavenlig retning? Og hvad kan arkitekterne gøre?

Building Supply har bedt Flemming Rafn Thomsen, partner i Tredje Natur, samt Anna Esbjørn, programleder ved Concito – Danmarks Grønne Tænketank, komme med deres bud. Begge deltager ved paneldebatten ”Danske Arkitektvirksomheder: Kan det bygges væk?” på Building Green den 31. oktober.

Branchens aktører skal se sig selv i en større sammenhæng
Anna Esbjørn kender branchen og har i flere år arbejdet med byudvikling. Hun hæfter sig ved, at byggeriet stadig er meget traditionel og sektoropdelt med udbredt tænkning i byggeprocessens enkelte og adskilte faser. Selvom der er tendens til mere arbejde på tværs af faserne, er helhedstænkning i hendes optik den store mangelvare.

Større grad af samtænkning internt i byggeindustrien, lyder hendes ønske. Branchens aktører skal se sig selv som en del af en større sammenhæng og være bedre til at samarbejde og tænke på de løsninger, som de hver især repræsenterer. Og så skal byggeriet påtage sig lederskab i forhold til den grønne omstilling – et felt hvor arkitekterne kommer i spil.

- Man må ganske enkelt se på arkitekter som én gruppe i byggeriet. Da velfærdssamfundet blev opbygget, var arkitekterne med til at skabe det med fællesskabets institutioner som børnehaver, skoler og sportshaller. Altså de fysiske ting der er den sociale sammenhængskraft i samfundet. Ligesom dengang bør arkitekterne nu være med til at tegne den klimavenlige fremtid, siger Anna Esbjørn.

Visioner er ikke nok i sig selv
I relationen mellem arkitekter, bygherrer og entreprenører oplever Anna Esbjørn, at flere arkitekter savner visionære bygherrer, der tør bruge de mindre gennemprøvede løsninger, som til gengæld rummer potentialet til at blive fremtidens løsninger.

Ganske vist ser de bygherrer, der er længst fremme i skoene, både på livscyklussen i byggeriet og de anvendte materialer. Men de mangler blik for den efterfølgende drift, lyder det fra Anne Esbjørn:

- Bygherrer bygger det, de tror der er efterspørgsel efter. Er der ingen efterspørgsel, så vælger de det, de ved, de kan sælge.

Nej, vi kan ikke bygge os ud af problemerne
En række arkitekter er allerede på banen. Blandt dem er Tredje Natur med Flemming Rafn Thomsen som medstifter og partner. Han er blandt dem, der oplever, at efterspørgslen på reelt klimavenlige løsninger er udfordret. Det selvom arkitekterne og byggebranchen er i stand til at levere smukkere, mere kreative og miljøvenlige løsninger, der leverer ind til den grønne omstilling.

Med byggeriets store bidrag til forbrug og udledninger er feltet både en af de helt store årsager til klimaforandringer, og en af de store muskler der kan gå imod sine egne skadelige virkninger, lyder Flemming Rafn Thomsens vurdering. Fart og konkret handling er nøgleordene, hvis det skal batte noget. Især hvis man skal leve op til den internationale klimaaftale Parisaftalens ambition om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grad. En ambition, som vigtigheden af, netop er blevet yderligere understreget med den seneste rapport.

- Kan vi bygge os ud af problemerne? Nej, jeg frygter vi kommer til at bygge os ud af symptomerne, siger Flemming Rafn Thomsen. Der skal ske noget afgørende inden for de næste to til tre år, hvis indsatsen skal have en reel effekt i forhold til klimaambitionerne, tilføjer han.

- Jeg savner en langt mere systemisk tilgang til det, som ikke handler om den individuelle konkurrenceevne, men om branchens evne til at løfte i flok som vi så det under funktionalismen. Et projekt der rækker langt ud over den enkeltes formåen og mod en kollektiv indsats.

Uden politiske krav sker der ikke noget
Konkrete krav er en anden forudsætning for, at vi kommer nærmere en fossilfri byggeindustri. Når Dansk Byggeri anslår, at blot 210 af 5.005 igangværende byggerier er bæredygtige, er der enorm lang vej. Især set i lyset af, at det igangværende byggeri kun udgør omkring én pct. af den samlede bygningsmasse. Et konkret redskab til at komme nærmere klimamålene er total transparens i byggeriet. Lige fra materialevalg til bortskaffelse af disse materialer, når bygningen engang rives ned igen.

For at være realistisk peger alt ifølge Flemming Rafn Thomsen en vej: Der skal politisk mod til. Eksempelvis ser han gode intentioner i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets frivillige ordning om bæredygtigt byggeri. Frivilligheden bør dog blive til et krav, for hele bordet rundt i byggeindustrien bør man kunne stille krav.

- Vi kan se på bundlinjen, hvor der er de største effekter. Man skal tage fat, hvor det gør lidt ondt, men også ændrer noget, siger Flemming Rafn Thomsen og tilføjer:

- Nogen må sætte sig ind i et rum og få det her håndteret. Vi ved jo, hvor vi skal hen.

Du kan blive meget klogere på både Flemming Rafn Thomsen og Anne Esbjørns holdninger, når de sammen med Tina Saaby, Stadsarkitekt, Københavns Kommune og Lone Wiggers, der er partner hos C.F. Møller deltager i paneldebatten ”Danske Arkitektvirksomheder: Kan det bygges væk?” på Building Green den 31. oktober kl. 14.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Building Green København 2018.