23948sdkhjf

To nye kontrakter til Pihl

Entreprenøren E. Pihl & Søn har sikret sig nye anlægsopgaver i Danmark og Norge til en samlet værdi af ca. 110 mio. kroner.
I Danmark er der tale om to entrepriser, hvor Vejdirektoratet i licitation har udvalgt Pihl som entreprenør på tre vejbanebroer samt to banebroer ved den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig.

Den ene entreprise omfatter broarbejder med etablering af tre vejbanebroer og tilhørende vej- og jordarbejder ved Grevinge til et beløb af ca. 35 mio. kroner inkl. moms.

Den anden entreprise, der er på ca. 53,5 mio. kroner, omfatter etablering af to banebroer med tilhørende vej- og jordarbejder ved Tuse.

Arbejdet ved Grevinge, som blandt andet omfatter underføring af søkanaler med to tre-fagsbroer og en to-fagsbro er allerede påbegyndt, mens arbejdet på banebroerne ved Tuse påbegyndes primo maj.

Nyt anlægsprojekt i Norge
Samtidig har Pihl i konkurrence med otte andre entreprenører vundet en entreprise til 21,6 mio. NOK i Vannylven Kommune, der ligger i det nordøstlige Norge mellem Bergen og Trondheim.

Der er tale om et havne- og vandbygningsprojekt, som består af uddybning af den lavvandede del af Åramsundet. Uddybningen skal ske ved hjælp af undervandssprængning af ca. 63.000 m³ bjerg til en dybde på 11,3 meter. Byggetiden ventes at strække sig over 210 dage.

Ved licitationen har der været særdeles tæt løb mellem Pihl og Skanska, men en kombination af billigste pris (vægtet 90 %) og tid (vægtet 10 %) blev det Pihl, der fik opgaven i hus.

Opgaven udføres af Pihls islandske datterselskab, Ístak, der er ekspert i sprængningsarbejder under vand. Det norske Kystverket er bygherre:

-Pihl og vores datterselskab Ístak har i den seneste tid udført en del lignende opgaver for Kystverket, blandt andet uddybning af indsejling til Steinesiøen Havn, uddybning af Stamsund Fiskerihavn samt sprængning af stengrund ved Andenes Havn, og vi ser frem til snart at påbegynde arbejdet i Vannylven, fortæller direktør Kurt Carlsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109