23948sdkhjf

Fynske udviklere skal op fra skyttegravene

Når byggekranerne står højt over Odense, er det oftest de store ejendomsinvestorer der står bag.

Men i fremtiden ønsker Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel at inkludere langt flere af de mindre aktører i byen.

Derfor etablerer kommunen nu et netværk for små og mellemstore ejendomsinvestorer.

- Mange af de mindre investorer ønsker at være med i byggeboomet, og den lyst skal vi som kommune naturligvis anerkende, og det kan vi blandt andet gøre ved at sætte rammerne op for et branchefællesskab, siger Peter Rahbæk Juel.

Hos Togt Ejendomsudvikling, som blandt andet står bag byens nye højhus, TBT Tower, hilser administrerende direktør Mogens Tveskov initiativet velkomment:

- Som det er i øjeblikket, kæmper vi ejendomsudviklere i hver vores skyttegrav og holder info tæt ind til kroppen. Det kunne være godt, hvis vi kunne få en fælles holdning til, hvordan vi skal forholde os til parkering, letbane, facader, etcetera. Et slags fælles regelsæt, siger Mogens Tveskov.

Idéen til det nye netværk kommer fra erhvervsrådgiver Mille Lindskrog Knudsen og hendes mand, ejendomsudvikler og cykelforhandler Ulrik Clemmensen.

- Samarbejde kræver tillid til hinanden, og det vil Netværk Odense give muligheden for på længere sigt, siger Mille Lindskog Knudsen.

Det nye Netværk Odense slår dørene op for første gang mandag den 22. oktober 2018 klokken 17.00 på byens nye Hotel Odeon.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082