23948sdkhjf

Tilbygning med respekt for kulturarven

101 forslag har deltaget i arkitektkonkurrencen om en udbygning af Falkonergårdens Gymnasium i København. Vinderen er netop fundet.
Det bliver arkitekterne Tage Lyneborg, Høgni Hansen og Carl Th. Lyneborg, der skal stå for den kommende udbygning af Falkonergårdens Gymnasium, som blev tegnet af arkitekten Thomas Havning tilbage i 1955.

Tage Lyneborg er bl.a. kendt for sit arbejde med privathospitalet Hamlet på Frederiksberg og Wennberg Siloen på Islands Brygge:

- Det er en stor glæde for os at vinde denne konkurrence i vores første samarbejde. Opgaven var svær og med mange åbne muligheder i programmet. At fornemme atmosfæren i det eksisterende fine bygningsanlæg, dets arkitektoniske grammatik, og stedets muligheder er helt afgørende for kvalificeret at kunne tilføje nyt i et moderne formsprog. Nu glæder vi os til at bygge, siger Tage Lyneborg.

Moderne byggeri med respekt for kulturarven
Konkurrencen, der blev udskrevet den 28. september i fjor, lød på at designe forslag til en funktionelt velfungerende udbygning bestående af seks nye klasselokaler samt ny idrætshal, der også kan bruges som samlingssal for ca. 1.000 personer.

Opgaven omfattede både forslag til nybyggeri, sammenbygning af nyt med eksisterende byggeri, evt. ombygning samt forslag til den overordnede disponering og udformning af udearealerne.

I bedømmelsesudvalget fremhæver man det vindende forslags evne til at opfylde ønsker og krav til moderne undervisningsrum med stor respekt for bygningernes og stedets kulturarv:

- Vi er nu kommet et langt skridt nærmere realiseringen af vores ønsker, og med vinderforslaget har vi et projekt, der både tager hensyn til Thomas Havnings flotte arkitektur fra 1950erne og opfylder ønsket om en moderne idrætshal, hvor der også kan holdes større møder og festlig translokation, når eksamen er i hus, siger rektor Kirsten Cornelius.

Konkurrencens 2. præmie gik til Claus H. Pryds og Mira Kongstein, mens Jaja Architecture/AI, Smak Architects og We Architecture delte tredjepladsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079