23948sdkhjf

Spaden i jorden til ”Den Ideelle Daginstitution”

PN Erhvervsbyg, Vognsen Rådgivende Ingeniører og RUMarkitekter har vundet totalentreprisen på en energineutral daginstitution i Stevnstrup. Første spadestik er netop taget.
En ny institution med både dagpleje-, vuggestue- og børnehavefaciliteter ser snart dagens lys i Stevnstrup ved Randers.

I denne uge tog borgmester Henning Jensen Nyhuus det første spadestik til byggeriet, der er døbt ” Den Idéelle Daginstitution”.

Den nye institution er tegnet af RUMarkitekter og skal opføres som 0-energihus. På rådhuset glæder man sig over, at der er sat et højt ambitionsniveau for byggeriet:

- I en tid, hvor kommunernes økonomi er vanskelig, så er det utroligt glædeligt, at vi alligevel tør tænke store, nye og anderledes tanker, siger borgmesteren ifølge Randers Kommunes hjemmeside.

Hos Rum Arkitekter har man valgt at tage udgangspunkt i den kuperede grunds naturlige kvaliteter. Det betyder, at institutionen er karakteriseret ved forskudte planer, forskellige rumhøjder, trapper og reposer.

- Institutionen er ydermere designet med henblik på at skabe optimale rammer for en moderne arbejdsplads, der understøtter inkluderende, pædagogisk virksomhed, oplyser tegnestuen på sin hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125