23948sdkhjf

Banedanmark udvider i Høje-Taastrup

Kapaciteten ottedobles, når Banedanmark sidst i juni tager en udvidelse af kombiterminalen i Høje-Taastrup i brug. Arbejdet er netop indledt.
Der bliver plads til at omlaste meget mere gods fra tog til lastbil og omvendt, når Banedanmark har gennemført en udvidelse af kombiterminalen i Høje-Taastrup.

Udvidelsen betyder, at terminalens kapacitet mere end ottedobles. Dermed er terminalen klar til den forventede vækst i godstransport på jernbanen i de kommende år:

- Den politiske vision er, at mængden af gods på jernbanen skal fordobles frem mod 2030. Udbygningen af terminalen i Høje-Taastrup er et vigtigt element i, at den vision kan føres ud i livet. Derfor er jeg tilfreds med, at udbygningen nu kan gå i gang, siger adm. direktør Jesper Hansen, Banedanmark.

66 mio. kroner til terminaludvidelser
Udbygning af terminalen vil sikre den fornødne plads til vækst på kombiterminalen i Høje-Taastrup. Terminalen har i dag en kapacitet på 400 TEU (20-fodscontainere), og når den forestående udvidelse er afsluttet, vil kapaciteten vokse til 3.400 TEU.

Udvidelsen betyder blandt andet, at der bygges et nyt jernbanespor, og at terminalens opstillingsplads øges med 26.500 m². Den øgede opstillingsplads – inkl. toldlager – giver endnu bedre forudsætninger for, at terminalen bliver omdrejningspunkt for godsdistributionen i hovedstadsregionen.

I hele perioden, hvor arbejdet med udbygningen står på, vil driften af terminalen være upåvirket, og kunderne vil forsat kunne laste og omlaste gods i terminalen som normalt. Arbejdet finansieres af en pulje på 66 mio. kroner, som Folketinget har bevilliget til udbygning af kombiterminalerne i Høje-Taastrup og Taulov. Banedanmark forventer, at udbygningen af kombiterminalen i Taulov starter senere på året.

Udbygningen i Høje Tåstrup omfatter:
• Udvidelse af opstillingspladsen med 26.500 m²
• 700 meter nyt spor
• Ca. 800 meter nyt hegn
• Ny adgangsport med selfgate
• Ny adgangsvej

DB Schenker Rail Scandinavia har kontrakt på at drive terminalen frem til 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078