Dekan tror fortsat på nyt Aalborg-vartegn
Ved Aalborg Universitet (AAU) er opført et 5.000 kvadratmeter avanceret laboratorium til test af fremtiden mobil- og datakommunikation.
Som en del af projektet indgår planer om en hvælvet bue til tekniske målinger, bygget af stål i gitterkonstruktion, der skal række 104 meter op i luften over universitet i det sydøstlige Aalborg.
Selvom den ene lejer i antennelaboratoriet, giganten Intel, lukker sin danske afdeling og afskediger 200 medarbejdere, fortsætter arbejdet med at realisere den markante bue. Både fra Novi (en del af ejerkonsortiet bag antennelaboratoriet) og fra AaU side. Det fortæller dekan for det Tekniske Fakultet for IT og Design på Aalborg Universitet, Henrik Pedersen, til Building Supply.
Hos universitets går bestræbelserne på at sikre fondsfinansiering. En stor investering, som kræver omtanke, medgiver dekanen, men også en vigtig opgave i forhold til forskning inden for fjernmåling af signaler.
- Det mener jeg ville være en god løsning. Nu må vi se hvilken løsning, vi vælger. Partnernes interesser er så stor, at jeg tror, vi har fundet finansiering inden for et års tid, siger Henrik Pedersen.
Planerne for den store stålbue blev præsenteret i 2013. Sidenhen er informationerne om målebuen blevet mere detaljerende. Den skal fungere som antenneanlæg for Novi Forskerparks udvidelse Novi 9, der er til brug for Aalborg Universitet og rummer avancerede laboratorier beregnet for forskning og udvikling inden for trådløs kommunikation.