23948sdkhjf

Metopos skal trække nye indbyggere til Nordfyn

Byplanlæggere fra Metopos er netop blevet valgt til at udvikle en ambitiøs bosætningsstrategi for Nordfyns Kommune.
Udviklingen af den nye strategi blev sat i gang den 1. marts, og målet er, at danskerne i 2015 opfatter Nordfyn som Fyns mest attraktive bosætningskommune.

Strategien skal sætte skub i salget af en række attraktive byggegrunde og trække flere indbyggere til kommunen.

- For at nå kommunens ambitiøse mål ligger vores arbejde på flere niveauer. Det handler dels om at gøre kommunen mere attraktiv gennem byplanlægning, dels om at kommunikere, hvilke fordele Nordfyn kan tilbyde nye borgere, fortæller Trine Skammelsen, afdelingsleder i Metopos, der siden september 2010 har været en del af Bascon.

Strategi og byplanlægning forenes
Baggrunden for valget af rådgivningsvirksomheden var en stor erfaring med både strategi og fysisk planlægning. Både Bascon og Metopos har således løst tilsvarende opgaver for andre danske kommuner:

- Et projekt af denne type kræver et samspil mellem den overordnede strategi og den efterfølgende fysiske planlægning. I fællesskab giver vores erfaringer derfor en stor fordel, når vi skal udvikle bosætningsstrategien og efterfølgende rådgive om konkrete indsatser i byrummet, eksempel nybyggeri og byfornyelse, forklarer Trine Skammelsen.

Attraktive byggegrunde vigtige
Foruden den fysiske planlægning af byrummet skal rådgivningsvirksomheden med afsæt i bosætningsstrategien varetage profileringen af Nordfyn som en attraktiv bosætningskommune:

- Et vigtigt skridt er at sætte fokus på særligt attraktive byggegrunde. Det får folk hen til skranken i Nordfyns Kommune og er med til at sprede budskabet om kommunens bosætningsmæssige fordele, siger Trine Skammelsen.

Inden der sættes gang i udviklingen af den nye bosætningsstrategi, skal Metopos stå for en analyse af blandt andet faktorer for boligvalg og kommunens igangværende bosætningsaktiviteter.

Fakta om Bascon og Metopos
• Bascon er et bygherrerådgivningsfirma med speciale i ledelse og udvikling af byggeri, byer og landskaber som kundens højre hånd i alle projektets faser – fra den første idé til det færdige projekt.

• Byplanlægningsvirksomheden Metopos har siden september 2010 været en del af Bascon.

• Virksomheden har samlet 110 ansatte med uddannelser inden for ingeniørområdet, arkitektur, byplanlægning, jura, økonomi/politik m.v.

• Blandt kunderne er stat, regioner, kommuner, boligorganisationer, ejendomsselskaber, erhverv, entreprenører og større private bygherrer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102