23948sdkhjf

Engsø Gruppen jagter milliarden

I løbet af 2010 nåede Engsø Gruppen a/s at blive landsdækkende og moderselskab for en række mindre og mellemstore entreprenør- og tømrermestervirksomheder. Nu jagter Engsø Gruppen én milliard kroner i nettoomsætning.
En milliard kroner i nettoomsætning. Sådan lyder målet for Engsø Gruppen, der ønsker at nå det senest i 2012.

Byggekoncernen vil hente det øgede salg dels via renoveringsopgaver på gamle bygninger og dels via nybyggerier af bl.a. almene boliger.

- Jeg vil mene, at det er muligt at nå en samlet omsætning for gruppen på en milliard kr., siger direktør Per Engsø Larsen til Dagbladet Børsen.

Af årsrapporten for 2009/2010 fremgår det, at koncernen som helhed i regnskabsåret 2009/10 (15 mdr.) nåede en nettoomsætning på knap 736 mio. kr, mens årets resultat endte på 1,4 mio. kr.

Væksten i 2010 er opnået ved hjælp af opkøb af mindre og mellemstore entreprenør- og tømrervirksomheder. Alene sidste år investerede Engsø Gruppen i fem sjællandske virksomheder og én jysk virksomhed.

Engsø Gruppen blev stiftet i 2004 af Frank Duelund og Per Engsø Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096