23948sdkhjf

Hjørring-koncept giver genlyd på Christiansborg

Passivhuset ”Nordic Living”, som netop nu opføres i Hjørring, er kendt for sine lave byggeomkostninger. Nu får trioen bag projektet besøg af klima- og energiminister Lykke Friis.
Der venter klima- og energiminister Lykke Friis en god mængde brugbar viden, når hun torsdag den 10. marts besøger Nordic Living i Hjørring.

Trioen bag projektet – Bygma Region Nord, entreprenør Fjordbak Byg og tegnestuen Bjerg Arkitektur – er netop nu ved at lægge sidste hånd på byggeriet, og direktør i Bygma Hjørring, Morten Kvist, ser frem til besøget:

- Vi glæder os til at give alle vores gode erfaringer videre til Lykke Friis. For der er ingen tvivl om, at vi med dette byggeri sætter en standard for fremtidens energirigtige byggeri, som politikerne, eller fremtidens bygherrer, ikke kan komme udenom, siger han.

Passivhus – for fremtidens og pengepungens skyld
Energivenligt byggeri har en positiv effekt på de samlede boligudgifter, fordi forbrugsudgifterne er markant lavere. Og da ”Nordic Living” samtidig ikke koster mere at opføre end et almindeligt parcelhus, er der betydelige økonomiske fordele at hente i konceptet.

Det er blandt andet det, der har vakt interesse hos klima- og energiministeren, som under besøget vil få indsigt i, hvordan Nordic Living huset kan bidrage til at overholde energiplanen for 2050.

- Vi vil gerne gøre en indsats i vores lille hjørne af landet, for at hele verdens klima på sigt forbedres. Det ved vi også, at Lykke Friis vil, og derfor skal vi samarbejde og lære af hinanden, siger Morten Kvist, der er sikker på, at mange familier vil kunne se fordelene i et billigt, energirigtigt byggeri – også selvom det ligger i ’Udkants-Danmark’.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094