23948sdkhjf

Kontrakt til 216 millioner: MT Højgaard vinder totalentreprise i Aarhus

Ved Mølleparken i Aarhus skal den gamle hovedbygning til det tidligere Hovedbibliotek ombygges til et hostel, og samtidig skal der opføres et boligbyggeri i op til seks etager med i alt 85 lejligheder.

Konsortiet Biblioteksparken A/S har valgt MT Højgaard som totalentreprenør på opgaven, der løber op i 216 mio. kroner.

- Hovedbiblioteket har haft stor betydning for mange aarhusianere gennem årtier, og derfor er vi naturligvis ydmyge overfor den opgave, siger sektionsdirektør i MT Højgaard, Peter Rantil Smith, i en pressemeddelelse.

Hovedbiblioteket flyttede i 2015 i nybyggede lokaler i Dokk1 på havnen i Aarhus, hvorfor lokalerne ved Mølleparken i dag står tomme. 

Det kommende hostel får over 500 sengepladser samt bar, restauranter/caféer og lobby. Planerne omfatter endvidere forskellige former for erhverv, en dagligvarebutik, parkeringskælder samt et nyt gårdrum med passage fra Mølleparken til Vestergade.

Arkitema Architects står for arkitektrådgivningen efter skitseprojekt udarbejdet af Kant Arkitekter, mens Møller & Grønborg er landskabsarkitekt.

Direktør Jens Winther fra NorCap Development, der indgår i bygherrekonsortiet sammen med Baunsøe Ejendomme, Catella Investment Management og RHB Development, glæder sig over aftalen med MT Højgaard – og til at se vision blive til virkelighed:

- Det gamle Hovedbibliotek er en bygning, enhver aarhusianer kender. Ejendommen har en markant arkitektur, en rigtig god beliggenhed og en fantastisk historie. Det skaber perfekte rammer for et moderne city-hostel, siger Jens Winther.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188