23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Alectia
Anders Friis Wandall Nielsen er ansat som afdelingsleder i Odense. Han var indtil for nylig ansat i Grontmij | Carl Bro som projekt- og fagleder på VVS- og ventilationsprojekter.

Alectia rådgiver bl.a. indenfor byggeri og energi og omsatte i 2009 for 528 mio. kroner.

A/S Skandinavisk Spændbeton
Lars Højgaard Thøgersen er udtrådt af bestyrelsen, hvorefter Peter Assam er indtrådt.

Balslev Rådgivende Ingeniører A/S
Flemming Rasmussen er ansat som økonomichef med ansvar for virksomhedens afdelinger i Glostrup, Odense, Viborg og Kalundborg. Han kommer fra en stilling som økonomichef hos Acro Nordic.

Balslev Rådgivende Ingeniører er grundlagt i 1939 og rådgiver inden for el, konstruktion, vvs og ventilation.

Elindco Byggefirma A/S
Michael Helmershøj (adm. direktør i Moelven Danmark) og Peter Spøer (adm. direktør i Jeudan Servicepartner) er begge udtrådt af bestyrelsen. De afløses af Peter Bager og Poul Bitsch Jørgensen.

Elindco er et af landets største firmaer i træbyggebranchen.

Entreprenørfirmaet Østergaard, Vejle A/S
Povl Christensen (adm. direktør i Hansson & Knudsen) samt Ernst Bent Hansen, Morten Hansen og Cyril Kristensen, er alle udtrådt af bestyrelsen.

I stedet er Lars Carlsen, John Szygenda og Ebbe Malte Iversen indtrådt. Sidstnævnte er adm. direktør i Per Aarsleff A/S og bliver ny formand.

Østergaard udfører dels anlægsarbejder og dels underboring og tunnelering. Firmaet er netop blevet overtaget af Per Aarsleff.

Femern A/S
Allan H. Christensen er tiltrådt som finansdirektør.

Femern A/S er en del af Sund & Bælt Holding A/S og forberedelser, undersøgelser og projektering i relation til etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt.

HUJ A/S
Thomas Folmann (adm. direktør i Carl F International A/S) er indtrådt som formand for bestyrelsen. Han afløser Hans-Ulrik Revsbech Jensen, som dog forbliver i bestyrelsen. Endelig er Steen Lyck Nissen udtrådt af bestyrelsen.

HUJ er et midtjysk byggefirma, etableret i 1978.

Nordicom A/S
Niels Troen er fratrådt som adm. direktør, hvorefter Ole Steensbro er tiltrådt.

Nordicom udvikler, udlejer og sælger ejendomme i Danmark, Sverige og Tyskland.

Sahl Arkitekter A/S
Carsten Risager har overtaget Peter Jakobsens post i bestyrelsen.

Sahl Arkitekter er en tegnestue med base i Aarhus.

Thema
Poul Fuglsang (46) er ansat som ny adm. direktør. Han har bl.a. en baggrund som fabrikschef hos Hvidbjerg Vinduer og logistikdirektør hos Kvik Køkkenet.

Thema er en vinduesproducent med base i Horsens.

Uni-Tek A/S
Svend Aage Christensen er udtrådt af bestyrelsen, hvorefter Niels Knud Nielsen er indtrådt.

Uni-Tek sælger og servicerer porte og fremstiller desuden større og mindre stålkonstruktioner som altaner, trapper, gelændere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078