23948sdkhjf

Bornholmsk egetræ bag Tømrerprisen 2018

Det nye besøgscenter ved Hammershus borgruin præmieres for at lade bornholmsk egetræ spille den synlige hovedrolle

Det nye besøgscenter ved Hammershus Borgruin er netop blevet præmieret med Tømrerprisen 2018.

Mere præcist går prisen i deling mellem hovedentreprenøren – Nordbornholms Byggeforretning, og rådgiverteamet, Arkitema Architects i samarbejde med professor Christoffer Harlang og Wissenberg Rådgivende Ingenørfirma. 

Holdet bag besøgscentret

Det nye besøgscenter er tegnet af Arktema Architects ( arkitekt m.a.a. Poul Schülein) og arkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole, professor Christoffer Harlang.

Desuden i samarbejde med rådgivende ingeniørfirma Wissenberg.

Nordbornhoms Byggeforretning har bygget besøgscenteret i totalentreprise.

Prisen gives for at lade bornholmsk egetræ spille den synlige hovedrolle i det nye besøgscenter på en måde, så alle byggematerialer klæder hinanden og tilsammen danner et indbydende besøgscenter.

Besøgscentret betegnes som et yderst vellykket byggeri, hvor bygningen i stor harmoni med naturen skjuler sig i skråningen overfor Hammershus Borgruin. 

Egetræets rolle i besøgscentret
Når man ankommer til borgruinen, er det således Hammershus, der er i fokus, mens besøgscenterets 1400 kvm store tagflade, danner en diskret udsigtsplatform, smukt dækket af bornholmske egeplanker.

De mange meter planker af bornholmsk eg har både til besøgscentret, på taget og på terrassen foran besøgscentret en fremtrædende rolle. Denne rolle fortsætter i broen, der udløber fra terrassen foran centret. Broen er en del af det nye stiforløb, der i sig selv også har skabt nye udsigtspunkter.

Inde i besøgscentret har de enkle materialer, beton, glas og stål fået elegant modspil fra det specielfremstillede inventar i bornholmsk eg. Materialerne klæder hinanden og giver samlet det ønskede eksklusive indtryk, som teamet har ønsket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079