23948sdkhjf

Aarsleff venter overskud på 120 mio. kroner

Entreprenørkoncernen har i årets 1. kvartal øget indtjeningen med næsten 50 %. Dermed fastholder ledelsen forventningerne om et markant forbedret årsresultat.
Da Per Aarsleff A/S kort før jul offentliggjorde sit 2010-resultat på 66 mio. kroner før skat, løftede bestyrelsen samtidig sløret for forventningerne til 2011.

Her havde virksomheden budgetteret med et overskud i niveauet 120 mio. kroner før skat. Det er der ikke ændret på efter et 1. kvartal, hvor Aarsleff i forhold til sidste år har øget indtjeningen fra 33 til 48 mio. kroner før skat.

Især "Rørteknik" trækker op med et resultat på 30 mio. kroner før renter, mens "Fundering" og "Anlæg" bidrager med henholdsvis 17 og 6 mio. kroner – ligeledes før renter. Omsætningen udgjorde 1.377 mio. kroner i kvartalet:

- Markedet vil fortsat være præget af hård konkurrence. Omsætningen forventes dog at blive væsentligt højere end niveauet for regnskabsåret 2009/2010 ( red.: 4.337 mio. kroner ), oplyser Aarsleff.

Det er især aktiviteten i forbindelse med etableringen af London Array Offshore Wind Farm, der påvirker omsætningen positivt, mens afmatningen og den skarpe konkurrence inden for de generelle anlægsopgaver ventes at trække i den modsatte retning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093