23948sdkhjf

Danske arkitekter skal tegne Swedbanks nye hovedsæde

Danske 3XN har vundet konkurrencen om at designe et af Sveriges mest moderne og innovative kontorbyggerier – Swedbanks nye hovedsæde på 45.000 m².
Ved årsskiftet 2013/14 flytter intet mindre end 2.500 medarbejdere ind i Swedbanks nye hovedsæde i Stockholm.

Bag projektet står den danske tegnestue 3XN, der har taget afsæt i Swedbanks kerneværdier: åbenhed, enkelhed, omtanke og holdbarhed:

- Huset er tænkt og tegnet indefra og ud. Vi har meget bogstaveligt taget udgangspunkt i Swedbanks kerneværdier og omsat dem til et moderne og markant hovedsæde. Det har i høj grad været deres ønske at skabe et åbent socialt miljø, og det er jo netop også en af vores kongstanker. Derfor har det været en utrolig spændende proces, og vi glæder os meget til at komme i gang med opgaven, fortæller 3XNs grundlægger, Kim Herforth Nielsen.

Han forventer, at den ni etager høje bygning bliver et fyrtårn inden for svensk kontorbyggeri på grund af sit innovative og transparente udtryk og en utraditionel trippel-v struktur. Det store volumen er brudt op i en menneskelig skala, så det både indvendigt og udvendigt virker imødekommende og overskueligt.

Swedbanks nye kontordomicil placeres ved Sundbyberg Station, ca. 5 km uden for Stockholm City. Sundbyberg er et dynamisk trafikknudepunkt, hvor der de senere år er opført flere andre nye store hovedsæder.
Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111