23948sdkhjf

Danske arkitekter er de mest innovative i Norden

Danmark er det land i Norden, der er bedst til at skabe innovativ arkitektur, viser en ny svensk undersøgelse. Hele 91 % giver Danmark topplacering.
I en undersøgelse foretaget blandt 100 svenske arkitekter, peger overbevisende 91 % af de adspurgte på Danmark som det land, som har de mest innovative arkitekter i Norden. Efter Finland er nummer to, fulgt af Norge, mens Sverige får bundplacering. I Europa er kun Holland bedre til innovativt byggeri.

Undersøgelsen er foretaget af analysebureauet PFM Research for Cembrit i Sverige.

Stærkt omdømme
I Danmarks største arkitektfirma Arkitema er man ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen. Ifølge kommunikationschef i Arkitema, Holger Dahl, er danske arkitekturtraditioner anerkendte over hele Norden, hvilet er medvirkende til, at firmaet i dag har stor succes i Sverige og Norge:

- Resultatet af den svenske undersøgelse er markant, men det flugter helt og aldeles med vores egne analyser og erfaringer. Dansk arkitektur har et stærkt omdømme, og vi venter også i de kommende år at have mange aktiviteter på det skandinaviske marked. Vi har siden 2007 haft kontor i Stockholm, og i Norge, hvor vi lige nu arbejder på tre sygehusprojekter, og vi har oprettet et projektkontor i Sarpsborg, forklarer Holger Dahl.

Innovation som ideal
Heller ikke innovationschef Magnus Sommer i Cembrit Danmark er overrasket over resultatet af den svenske undersøgelse. Han peger på, at innovation i dag er blevet et ideal, der dyrkes i alle hjørner af den danske byggebranche:

- Uanset om vi taler arkitektur, materialer eller processer, så er innovation blevet et allestedsnærværende mål i byggebranchen. Og det har naturligvis en positiv afsmittende effekt på det færdige byggeri, siger Magnus Sommer, der selv har fokus på at forfine Cembrits produkter i fibercement.

Stram projektøkonomi hæmmer svenske arkitekter
Mens Danmark kåres som det bedste land til at skabe innovativ arkitektur, kårer de svenske arkitekter Sverige som det dårligste land i Norden og et af de dårligste lande i Europa.

Som forklaring på bundplaceringen peger arkitekterne primært på, at projektøkonomien i mange byggerier er for snæver samt, at manglende visioner hos bygherrerne og en generel konservatisme i byggebranchen bremser udviklingen af den gode arkitektur.

De svenske arkitekter har også vurderet hvilke af de nordiske lande, der er bedst til at drive udviklingen inden for bæredygtigt byggeri, og her får Sverige til gengæld førstepladsen, mens Danmark må nøjes med andenpladsen efterfulgt af Norge og Finland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127