International kamp om ny Roskilde-bydel
Fem arkitektteams, heraf tre danske, er blevet udpeget som deltagere i konkurrencen om ”ROCKmagneten”, der bl.a. skal rumme Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival Højskole.
Feltet er nu skåret ned til fem teams, der nu skal deltage i den egentlige konkurrence om byggeriet, der kommer til at indeholde Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppen:
- Med ROCKmagneten ønsker vi nyskabende byggerier med et markant arkitektonisk formsprog. Derfor er vi meget glade for at have haft så mange kvalificerede ansøgere at vælge imellem. Det bliver spændende at se deltagernes forslag, siger sekretariatsleder Lena Bruun fra Danmarks Rockmuseum.
De fem teams i konkurrencen er:
• Lundgaard & Tranberg i samarbejde med Cowi, Steen Høyer Landskab og konsulent i byrum Kristine Samson.
• Dorte Mandrup Arkitekter i samarbejde med SeARCH, Topotek 1, Arup, Jesper Kongshaug Lysdesign og Dage & Mortensen Akustik.
• Transform (Danmark) og Wingårdh Arkitektkontor (Sverige) i samarbejde med Schul & Okra landscape architects, Grontmij/Carl Bro og konsulent Tom Nielsen.
• MVRDV Architekten (Holland) i samarbejde med COBE Arkitekter, Arup, Wessberg, Transsolar Energietechnik, LiW Planning samt konsulenterne Patrick Blanc, Alex Nyborg Madsen og Kurt Finsten.
• Brisac Gonzales Architects (England) i samarbejde med AI-gruppen, Algren & Bruun Landskabsarkitekter, VIA trafik, Max Fordham, dUCHS Sceno, Speirs + Major og økonomisk konsulent Davis Langdon.
Danmarks Rockmuseum skal etableres sammen med Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppens nye hovedkvarter. De tre steder bindes sammen af et stort fælles areal, som bl.a. rummer café, scene og foyer. Det store fællesområde bliver et bydelshus for hele Musicon.
Læs mere om projektet på www.musicon.dk