HP Byg er bedst til førstehjælp
Entreprenørvirksomheden har fået Dansk Røde Kors' førstehjælpspris 2018
- Det er glædeligt, at en af vores medlemsvirksomheder får sådan en anerkendelse. Førstehjælp er rigtig vigtigt. Sikkerheden på byggepladsen stiger, når medarbejderne kan yde førstehjælp. De kompetencer hos personalet kombineret med hjertestartere øger muligheden for at overleve ulykker og hjertestop, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland Henrik Holm.
- Jeg vil opfordre andre virksomheder i byggeriet til at se på, om medarbejderne er uddannet godt nok, og om der er hjertestartere de rigtige steder. Det giver tryghed for alle, at man ved, man kan hjælpe. Og det redder liv.
Arbejdsmiljø- og procesleder i HP Byg Søren Fiil Visby modtog prisen sammen med virksomhedens administrerende direktør Henrik Petersen.