I Carlsberg Byen bygger man i alt 9 højhuse. Den mørke bygning til højre er det 100 meter høje Bohrs Tårn, som stod færdigt i 2017. Tårnet er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og opført i totalentreprise af NCC. (Illustration: Carlsberg Byen)

Det er de færreste, der er vant til at tage elevatoren til 32. etage, når de skal hjem fra arbejde.

Men det skal flere byboere nok til at vænne sig til.

Flere kommuner i hovedstadsområdet bygger nemlig højhuse i disse år, viser en rundringning til hovedstadsområdets kommuner, som DR P4 København har lavet.

Det er særligt i København, at der er fart på udviklingen. I øjeblikket er man i gang med at bygge 12 højhuse, og derudover er yderligere 37 højhuse blevet godkendt i lokalplanen.

Eksempelvis har Carlsberg Byen på Vesterbro fået tilladelse til at opføre i alt 9 højhuse, hvoraf den højeste efter planen bliver 120 meter.

Men også i Gladsaxe er man i gang med at bygge to nye højhuse udover de 14, man har i forvejen. Og langs den kommende letbane i hovedstaden skal der derudover bygges højhuse til erhverv.

Ifølge Peter Thule Kristensen, der er professor på Kunstakademiets Arkitektskole, er det de stigende boligpriser i hovedstadsområdet, der har gjort højhuse attraktive at bygge i byerne:

- Grundpriserne er nu af en sådan beskaffenhed, at det faktisk kan betale sig at bygge tæt og højt, siger han til DR P4 København.

Samtidig efterspørger flere og flere at bo centralt i hovedstaden, så for at give plads til så mange som muligt, er det nødvendigt at bygge tættere og højere, mener han.

- Efter man i nogle år har hulet ud og for eksempel har fjernet baghuse i de gamle baggårde, så er tendensen nu, at man fortætter og bygger højere, siger han til DR P4 København.

- Man kender det jo fra mange andre steder i verden, hvor nogle af de allermest attraktive steder at bo er højhuse tæt på bycentrene, siger han til DR P4 København.

Og den tendens er også på vej til København, der ellers ikke er kendt for at have mange høje bygninger.

- Vi ser, at det er blevet smart at bo oppe i højden og have panoramaudsigt, siger han til DR P4 København.

Tendensen med det stigende antal højhuse i og omkring København i disse år skal ses som et comeback til højhusene, mener Peter Thule Kristensen.

Den nye bølge af beboelseshøjhuse adskiller sig væsentligt fra dem, der blev bygget tilbage i 1950'erne, 60'erne og 70'erne, som var de første i Danmark. Mange af dem blev bygget i beton og blev udlejet som almene boliger.

Og de fik en dårlig modtagelse blandt befolkningen og i pressen, siger Peter Thule Kristensen.

- I medierne kaldt man dem kommodeskuffer, og man talte meget om, hvordan det var trøstesløst og anonymt at bo sammen med 167 andre i lignende kommodeskuffer, og at det var med til at gøre tilværelsen ensformig og uden livskvalitet, siger Peter Thule Kristensen til DR P4 København.

Netop den type højhuse har man en del af i forstaden Gladsaxe nord for København. Helt præcist 14 højhuse, hvoraf de fleste ligger i Høje Gladsaxe og Værebro.

Men her er man ikke skræmt af det blakkede ry, som højhuse tidligere har haft. I øjeblikket bygger man to højhuse i kommunen, men det er planen, at man vil opføre yderligere to erhvervshøjhuse langs den kommende letbane i hovedstaden.

Højhusene er en god måde at udnytte pladsen på, mener Britt Vorgod Pedersen, der er afdelingschef for byafdelingen i Gladsaxe Kommune:

- Vi har en forpligtelse til at spare på arealerne, sådan så vi ikke pladrer byen udover det hele, siger hun til DR P4 København.

Samtidig giver højhusene mulighed for, at flere kan bo tæt på de kommende letbane-stoppesteder og måske droppe at tage bilen på arbejde.

- Det handler om at gøre det så attraktivt som muligt for dem, der arbejder der, at tage den kollektive trafik. På den måde kan vi reducere mængden af trafik, siger hun til DR P4 København.

Også i Ballerup er man ved at opføre tre højhuse, mens man har haft politiske drøftelser om det i Høje Taastrup og Hillerød.

rg