23948sdkhjf

Cembrit henter ny nordisk direktør i Velfac

Efter ni år i vinduesbranchen skal 44-årige Morten Rosager Andersen fremover arbejde med fibercement.

Han har nemlig sagt farvel til et direktørjob i Velfac for i stedet at tiltræde en nyoprettet stilling som administrerende direktør for Cembrits nordiske region.

Ansættelsen er et led i en strategi, der skal styrke synergierne på tværs af regionerne i Cembrit. Og den opgave ligger ikke fjernt Morten Rosager Andersen, som senest har haft ansvaret for de nordiske aktiviteter i Velfac.

- Med min nye rolle ser jeg frem til at bringe regionerne endnu tættere sammen, så vi kan drage nytte af hinandens kompetencer, viden og ressourcer på tværs af landegrænserne, siger Morten Rosager Andersen.

Ansættelsen får umiddelbart ingen betydning for Cembrit Danmark, der videreføres i sit nuværende setup.

- Det danske marked kommer til at fortsætte med den samme værdikæde, da vi fremadrettet skal arbejde videre på at sikre de flotte resultater, som Cembrit Danmark har opnået. Derudover kommer det danske marked til at drage fordel af regionaliseringen, da synergierne gerne skal føre til en større stemme, som gør, at vi kan blive ved at skabe merværdi for vores kunder, siger Morten Rosager Andersen, som også har fem år bag sig som afdelingsleder i Eurodan-huse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094