23948sdkhjf

AO Johansen oplever stigende prispres

Både top- og bundlinje steg i 2017 – dog ikke i samme tempo.

AO Johansen omsatte i 2017 for 3,269 mia. kr. mod 2,823 mia. kr. i 2016. Væksten på 445,7 mio. kr. eller 16 procent kan dels henføres til det danske marked, hvor omsætningen er øget med 366,6 mio. kr. eller 14 procent, dels til udlandet, hvor omsætningen er øget med 64,4 mio. kr. eller 28 procent.

- I både Danmark og udlandet kan omsætningsvæksten henføres til større projekter, hvor marginerne er mere under pres, skriver AO Johansen i sit årsregnskab. 

Derfor steg resultat før skat ikke helt i samme takt som omsætningen. Overskuddet endte på 145,5 mio. kr., hvilket er 10,1 mio. kr., eller 7 procent, højere end sidste år.

Investeringerne i 2017 udgjorde 164,2 mio. kr., hvilket er 34,5 mio. kr. mere end året før primært som følge af investering i digitale løsninger på 28,6 mio. kr. inden for e-handel, prisværktøj baseret på kunstig intelligens samt PIM- og CRM-system, hvor investeringen er 14,5 mio. kr. højere end sidste år.

Derudover er der investeret 48,1 mio. kr. i driftsmateriel og inventar, hvilket hovedsagelig kan henføres til nyt miniload-lagersystem. Investering i grunde og bygninger på 37,6 mio. kr. vedrører nye butikker i Roskilde og Odense samt udvidelser på centrallageret i Albertslund.

I 2018 forventer AO Johansens ledelse fortsat stigende aktivitet og et overskud før skat på 145-155 mio. kr.

- Koncernen vil i 2018 og 2019 fokusere på at udvikle, effektivisere og tilpasse virksomheden til det fremtidige marked, hvor digitalisering og transparens vil øge konkurrencen, skriver VVS- og teknikgrossisten.

Brødrene A & O Johansen A/S
mio. kr. 2017 2018
Nettoomsætning 3.269,1 2.823,4
Resultat før finansielle poster 147,2 143,3
Resultat før skat 145,5 135,4
Årets resultat 114,8 105,4
Balancesum 2.169,1 1.994,8
Egenkapital 655,9 732,1
Antal ansatte 718 680
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111