23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra DK Panels, Moe, KPK Døre & Vinduer, Paroc Group og Fårup Beton A/S

Moe
Den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE har ansat en række nye medarbejdere.

Steen Larsen er ny projektleder for Energiinstallationer i Energi & Industri i København. Han er uddannet teknikumingeniør og har de seneste otte år været ansat som projektleder hos ARC på Amager Bakke projektet.

Steen Larsen har gennem sine tidligere ansættelser arbejdet med store energiprojekter inden for affaldsforbrænding, biomasse og kraftværker og skal bidrage til at øge MOEs kompetencer på dette felt.

Christoffer Bjørn Weile er ansat som seniorrådgiver | Bygherrerådgivning til Erhverv & Bolig i København.

Han er uddannet cand. arch. og har senest været selvstændig arkitekt. Christoffer Bjørn Weile har stor erfaring fra renoveringsprojekter, og har godt kenskab til byggeriets faser.

Amir M. Ahmadi er ansat som Fagingeniør | Elinstallationer til Erhverv & Bolig i København.

Han er uddannet stærkstrømsingeniør og har 23 års erfaring, det seneste års tid som fagprojektleder hos Sweco.

Amir M. Ahmadi har projekteret, udført fagtilsyn og ledet el-projekter på en lang række erhverv-, bolig- og industriprojekter. Han har blandt andet erfaring med internationale byggeprojekter som senior el-ingeniør hos arkitekt og rådgivende ingeniørfirma BDP i Manchester England.

Nikolaj L. A. Nielsen er ansat som fag-ingeniør | VVS til Erhverv & Bolig i København. Han er uddannet civilingeniør og kommer fra en stilling som IKT-Koordinator hos Københavns Kommune, hvor han har arbejdet det sidste års tid på at digitalisere bygge- og anlægsprocesser.

Med sin erfaring inden for IKT og projektering fra tidligere job, skal Nikolaj L. A. Nielsen arbejde på de mange forskelligartede projekter i Erhverv og Bolig.

Josva Larsen er ansat som ny fagingeniør | HVAC til Energi & Industri i København.

Han er uddannet diplomingeniør og har 12 års erfaring, de seneste tre år som projektleder hos E. Klink A/S og før det ni år hos NNE.

I Moe skal Josva Larsen bidrage med sin erfaring i pharmaindustrien til at styrke forholdet til de private kunder inden for biotech- og pharmaindustrien.

Endelig er Michael Damkjer Vesterager ansat som fagingeniør | Elinstallationer til Erhverv & Bolig i København. Michael Damkjer Vesterager er uddannet elinstallatør med fire års erfaring som elingeniør hos AI.

Igennem sin tid hos AI har Michael Damkjer Vesterager oparbejdet sig stor erfaring i projektering og generel rådgivning af alle typer elinstallationer fra bolig og fredede eller bevaringsværdige bygninger til skole og hoteller. 

KPK Døre & Vinduer
Jacob Berg Nielsen er netop tiltrådt som produktionschef hos KPK Døre og Vinduer i Nykøbing Mors.

Her skal den 41-årige Jacob Berg Nielsen varetage det overordnede ansvar for produktionen og understøtte den daglige drift med fokus på effektivitet, kvalitet og leveringssikkerhed.

Jacob Berg Nielsen er uddannet maskinsnedker i 1997 og produktionsteknolog i 2002. Han kommer fra en stilling som teknisk gruppeleder hos Kyocera Unimerco og har tidligere været uddannelsesleder for Metal- og træ industri hos Skive College samt produktionschef hos Partas. 
 
Paroc Group
43-årige Anders Dahlblom, M.Sc. (Econ.) er udnævnt til adm. direktør for Paroc Group Oyj den 23. januar 2018. Han blev ansat i Paroc i 2002 og har været Parocs økonomidirektør siden 2006.

Han afløser Kari Lehtinen, der efter seks et halvt år som adm. direktør for Paroc Group Oyj har besluttet sig for at forlade Paroc, der i oktober 2017 blev købt af Owens Corning som er en af Europas førende producenter af energieffektive og brandsikre isoleringsløsninger af stenuld.

Paroc er en af Europas førende producenter af energieffektive og brandsikre isoleringsløsninger.

Fårup Beton A/S
Fårup Betonindustri A/S har oprustet på salgs- og projektsiden med ansættelsen af eksportingeniør Merete Gøttler i en nyoprettet stilling som projektchef ved betonfabrikken.

Merete Gøttler tiltrådte den 1. december 2017. Hun er uddannet eksportingeniør fra Horsens Teknikum og har 14 års erfaring som salgsingeniør med i bagagen, senest fra Celsa Steel Service, hvor hun kom til efter 12 år ved DS Elcobyg A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062