65 nye energiklasse 1-boliger ved Nyborg Havn
AB Holmegaarden med 905 lejemål i det fynske vil bygge nye boliger og har netop sendt totalrådgivningen på et nyt boligprojekt i udbud.
Totalrådgivningen omfatter alle arkitekt-, landskabsarkitekt- og ingeniørydelser undervejs i processen, der ventes at strække sig over 37 måneder fra tildeling af kontrakten.
Den valgte totalrådgiver får således ansvaret for udførelse af projektforslag, for- og hovedprojekt, projekteringsledelsen samt udbuddet af bygge- og anlægsarbejderne, der ventes opdelt i 3-4 storentrepriser.
Desuden vil kontrakten omfatte fagtilsyn, byggeledelse samt 1-års eftersyn.
AB Holmegaarden forventer at prækvalificere syv teams til konkurrencen, og fristen for at komme i betragtning er den 21. januar 2011. Læs mere under Licitationer her på Building Supply.