23948sdkhjf

Verdens mest tilgængelige kontorhus er en realitet

Via bidrag fra tre fonde er det nu lykkedes at få finansieringen på plads til Danske Handicaporganisationers 10.900 m² store domicil i Taastrup.
Tilbage i september måned blev et konsortium med NCC i spidsen kåret som vinder af totalentreprisen på Danske Handicaporganisationers nye domicil ved togstationen i Høje-Taastrup.

Idéen bag byggeriet er at gøre tilgængeligt for alle uanset handicap og samtidig fungere som en stærk dynamo for handicapsagen.

De tre fonde, der nu har valgt at støtte byggeriet, er Realdania, Den A. P. Møllerske Støttefond og Villum Fonden. Tidligere har også har også Augustinus Fonden, Bevica Fonden og Vanførefonden bidraget økonomisk til projektet.

Tilgængelig integreres i arkitekturen
Byggeriet kommer til at opfylde kravene til energiklasse 2015, og når det står færdigt, vil det være det første kontorbyggeri, der stræber efter at tilbyde 100 % tilgængelighed for alle – både nationalt og internationalt:

- Vi har fra starten haft nogle meget høje ambitioner med dette byggeri. Det skal vi have, fordi det er vigtigt at handicaporganisationerne påtager sig ansvaret og viser samfundet, at det kan lade sig gøre at bygge for alle til en fornuftig pris, hvis man tænker sig om fra starten, siger Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Med projektet ønsker organisationen at vise værdien i at tænke tilgængelighed ind fra starten af en byggeproces. På den måde bliver det en naturlig og integreret del af husets arkitektur og disponering – og dermed ikke en parameter, der skal indpasses efterfølgende.

Udover NCC består teamet bag byggeriet af Cubo, Force4, Niras samt Møller & Grønborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066