23948sdkhjf

Flere mestre og entreprenører får styr på IT-værktøjet

Mere end halvdelen af virksomhederne har købt nyt IT-værktøj inden for det seneste år, viser Dansk Byggeris årlige IT-analyse
IT er blevet en fast og uundværlig del af værktøjskassen i bygge- og anlægsvirksomhederne.
Dansk Byggeris årlige IT-analyse viser således, at mere end halvdelen af de virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen har købt nyt IT-værktøj inden for det seneste år til at understøtte arbejdsprocesserne.
IT-analysen, som bygger på svar fra lidt under 100 virksomheder, offentliggøres i Dansk Byggeris ”Barometer” i morgen.

- Branchen har tidligere haft ry for at være lidt bagud, men det ser ud til, at virksomhedslederne i bygge- og anlægsbranchen har fået øjnene op for de digitale fordele, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen og understreger, at branchen er i gang med et generationsskifte, som man må forvente vil skubbe yderligere til brugen af it.

- De unge, som tager over, er i højere grad vokset op med digitale løsninger. Men Rom blev ikke bygget på én dag, og de skal lige have tid til at sætte sig i stolen, før de kan gennemføre større ændringer.
Så i nogle virksomheder vil den digitale omstilling måske gå lidt i stå, inden den tager fart igen, forklarer Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeris IT-analyse har været gennemført siden 2013 og byggeriets IT-investeringer har vist en jævnt, stigende kurve. F.eks. er andelen af virksomheder, der tidsregistrerer på sag via apps, steget fra fire
pct. i 2013 til 43 pct. i 2017

Den stigende investeringslyst i effektive IT-værktøjer viser sig også i interessen for Dansk Byggeris årlige IT-messe og afspejler sig samtidig i den IT-modenhedskonkurrence, som Mester Tidende og søsterbladet Licitationen-Byggeriets Dagblad har gennemført de seneste år for at finde frem til rollemodeller, som har haft gavn af at implementere IT-værktøj.

- Virksomhederne i byggebranchen kravler stille og roligt op ad den digitale stige. Man køber ikke bare ind, fordi det ser smart ud. Man vil være sikker på, at indkøbet er pengene værd, og det er en fornuftig holdning, siger Michael H. Nielsen og fremhæver, at Dansk Byggeris IT-messe er blevet en stigende succes med mange udstillere og besøgende fordi man på messen har samlet en række af de mest effektive IT-værktøjer, som er målrettet bygge- og anlægsbranchen.

DIGITALE ARBEJDSGANGE
Konklusionerne i den spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Byggeri har gennemført siden 2013, viser en klar tendens til, at bygge- og anlægsvirksomhederne har fokus på at effektivisere de digitale arbejdsgange:
• Der investeres i IT-værktøjer
• Papiret erstattes af IT-værktøjer
• Tidsregistreringen sker i højere grad elektronisk
• Virksomhedens information om kunder opbevares i stigende grad digitalt


]DANSK BYGGERIS IT-MESSE 2018
Dansk Byggeris IT-messe 2018 holdes 6. februar 2018 på Teknologisk Institut i Taastrup og 7. februar 2018 på Teknologisk Institut i Århus
• Messen arrangeres i samarbejde med BASIT, der siden 2013 har rådgivet om valg af it-værktøjer
• Udstillerne er inddelt i fire kategorier: Administration, Produktion, Dokumentation og Kommunikation og sikkerhed
Læs mere om messen og tilmeld dig her







Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078