23948sdkhjf

Spaden i jorden til nyt butikscenter

Byggeriet af et 24.000 m² stort bycenter blev indledt i Skanderborg i fredags. Ved samme lejlighed fik centret sit officielle navn.
Fredag den 3. december kunne borgmester Jørgen Gaarde og Mogens Pedersen fra braaten+pedersen stikke spaden i jorden til byggeriet af Skanderborgs nye indkøbscenter, der skal stå klar til indvielse i slutningen af 2012.

Centret får et samlet areal på 25.000 m², hvoraf de 10.000 m² er forbeholdt butikker. Desuden opføres en parkeringskælder i to etager:

- Det er altid en glæde for mig at være med til bakke op omkring de mange nye initiativer, som løbende igangsættes. Det er med til at understrege, at Skanderborg Kommune på trods af finanskrise og nedgang altså er en vækstkommune, hvor tingene hele tiden udvikler sig positivt, siger borgmesteren.

70 % er udlejet
Ifølge Skanderborg Kommunes hjemmeside er udlejningen af butikker allerede godt i gang.

Føtex etablerer en butik på 3.500 m², og de øvrige ankerbutikker bliver Inspiration, Deichmann Sko og H&M. H&M etablerer en 1.500 m² stor butik med fuldt sortiment.

Derudover er der skrevet kontrakt med legetøjskæden Fætter BR, og i alt er der skrevet kontrakt på 70 % af centrets butiksareal.

Lokal lægger navn til centret
I forbindelse med det første officielle spadestik fik centret også sit nye navn; ”Bloms Butikker”.

Navnet er inspireret af Andreas Blom – en driftig og fremsynet, der levede fra 1837 til 1915.

Andreas Blom var producent af landbrugsmaskiner, byrådsmedlem og dybt engageret i udviklingen af Skanderborg.

Hans virksomhed, A. Blom og Søn, havde kort efter år 1900 150 ansatte og var på det tidspunkt Skanderborgs største arbejdsplads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128