23948sdkhjf

Ny idrætsbørnehave er bygget helt i træ

Det er ikke særlig stort eller højttravende – men alligevel et vigtigt projekt, lyder det fra arkitekten bag ny daginstitution i København.

I sidste uge indviede Københavns Kommune en ikke helt almindelig daginstitution på Østerbro.

Børnehaven på Rymarksvej 131 er opført som et pilotprojekt inden for DGNB-ordningen, og de bæredygtige principper har således været i fokus gennem hele planlægnings- og byggeprocessen – fra det indledende idéoplæg og byggeprogram til udførelse, fortæller partner Uffe Bay-Smidt fra Kant Arkitekter, der har slået stregerne til det nye byggeri:

- Daginstitutionen på Rymarksvej er ikke særlig stor eller højttravende – men alligevel er det et vigtigt projekt for Kant Arkitekter. Den står nemlig som et synligt bevis på, at man godt kan bygge gode institutioner til byens børn, som både rummer arkitektonisk kvalitet og er bygget efter sunde, bæredygtige principper. Og at man faktisk kan gøre det inden for rammerne af helt almindelige kommunale anlægsbudgetter, siger Uffe Bay-Smidt.

Børnehaven er opført helt i træ, ifølge arkitekten fordi det er et materialevalg, som giver et godt indeklima, som ældes smukt, og som kan tåle at blive brugt:

- Vi har skabt en bygning, som er konsekvent i sit materialevalg, som er robust og forholder sig aktivt til sine brugere. Den skal kunne tåle at blive brugt. Det har derudover fra start været en ambition at sætte pædagogik og bevægelse i centrum og lade arkitekturen udtrykke dette fokus, siger Uffe Bay-Smidt.

Den hidtidige institution på grunden brændte ned i 2013 og efterlod en tom byggegrund. Med det nye byggeri er arealet næsten fordoblet, og som certificeret idrætsbørnehave har institutionen en tæt relation til Danmarks Idrætsforbund.

Kant Arkitekter har i projektet samarbejdet med Active City Transformation og Niras, der har været henholdsvis landskabsarkitekt og rådgivende ingeniør. Hvidovre-entreprenøren Ason har været hovedentreprenør. DGNB-certificeringen er endnu ikke helt på plads. Forventningen er, at bygningen opnår Sølv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125