23948sdkhjf

Jubilæum: Klar til 25 år mere!

Køkken- og badproducenten Aubo kan onsdag se tilbage på 25 år, hvor værdier som troværdighed, loyalitet og respekt har været i højsædet. Sådan skal det også være i fremtiden.
Da Aubo blev grundlagt i Aulum i 1985 var der bogstaveligste forstand tale om en familievirksomhed, som dengang kun bestod af grundlægger Jens B. Bertelsen og hans kone Grethe.

Oprindeligt var fokus på salg af garderobeskabe, men med tiden er sortimentet vokset til også at omfatte løsninger til køkken, bad og bryggers.

I dag har Aubo 28 forhandlere og franchisetagere i Danmark og omsætter for godt 100 mio. kroner om året, men værdierne er de samme som for 25 år siden:

- Medarbejderne skal have konstant fokus. På virksomheden og på den enkelte opgave. Vi skal holde vores aftaler i alle henseender. Det har vi altid fået ros for fra vores kunder, siger Jens B. Bertelsen.

”Lille og vågen”
Som alle andre blev Aubo påvirket af finanskrisen. Men i stedet for blot at redde sig igennem bedst muligt har målet været at komme styrket ud på den anden side.

Det ser ud til at lykkes, og adm. direktør Torben Andersen peger på virksomhedens grundlæggende værdier samt ikke mindst evnen til omstilling som afgørende faktorer:

- Vi er overbevist om, at der i markedet er både plads til – og behov for – en leverandør med fleksibilitet og hurtig reaktionsevne. I forhold til vore inden- og udenlandske konkurrenter kan man måske bedst beskrive os som ”lille og vågen...”, vurderer han.

Norsk vækst i sigte
Lille er imidlertid ikke ensbetydende med stillestående. Derfor har Aubo i år blandt andet indledt samarbejde med Monter-kæden i Norge.

Her har man konverteret og nyåbnet ti større shop-in-shop butikker med dedikerede Aubo-salgsområder på op til 450 m². Butikkerne rummer samlet 150-160 udstillingsmiljøer.

Over de kommende tre år skal de ti butikker, sammen med en række vækstinitiativer, medvirke til at øge omsætningen med 50 mio. kroner:

- Vi reagerer meget hurtigere på forandringer end vore store, koncernejede konkurrenter i Skandinavien. Det har klart spillet en rolle for Monter, da valget faldt på Aubo som hovedleverandør på køkkenområdet, forklarer salgs- og markeringsdirektør Dan F. Østergaard.

Fokus på miljø
Bæredygtighed og miljø er et andet område, der vil få øget fokus i den kommende tid. Foreløbigt har Aubo fjernet alt regnskovstræ fra bordpladesortimentet:

- Vore leverandører kommer – med meget små undtagelser – fra det europæiske nærmarked, så vi hele tiden selv er i stand til at holde øje med, at alle elementer i vores køkkener er produceret med hensyn til miljøet, siger Torben Andersen, der lover, at andre, lignende tiltag er på vej.

Klar til 25 år mere – mindst
Men ånden i virksomheden holder man fast i. Den har båret Aubo igennem de første 25 år, og i det vestjyske er man klar til at tage 25 år mere – mindst:

- Jeg fornemmer, at det betyder meget for vores kunder, at de stadig handler med en familieejet, vestjysk virksomhed og ikke en stor, bureaukratisk spiller på markedet, siger ejer og fabrikant Jens B. Bertelsen, der, trods sine 62 år, ikke har planer om at stoppe foreløbigt:

- Lige nu glæder jeg mig bare over, at der er ro på tingene. I stedet for at tilpasse kan vi udvikle, og der er altid nye opgaver, der venter, slutter grundlæggeren.
Læs mere om: Aubo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138