23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra MT Højgaard, Dansk Byggeri og Deas

MT Højgaard 
Martin Palmquist er ansat som direktør for MT Højgaards forretning inden for byggeri og anlæg i den østlige del af landet.

Martin kommer, med base på MT Højgaards hovedkontor i Søborg, til at stå i spidsen for MT Højgaards bygge- og anlægsforretning i den østlige del af Danmark. Hans opgave bliver at fastholde og videreudvikle det strategiske arbejde indenfor byggeri- og anlægsforretningen og styrke synergierne i MT Højgaard.

Martin Palmquist kommer fra en stilling som direktør i NCC Danmark, hvor han blandt andet har været ansvarlig for flere optimerings- og vækststrategier og haft et vedvarende fokus på det gode arbejdsmiljø.

Dansk Byggeri
Mads Raaschou, Raaschou Inventarsnedkeri a/s i Rødovre er valgt til formand for Dansk Byggeri Hovedstaden

Den afgåede formand, Søren Tscherning, ejer af G. Tscherning A/S valgte efter et mangeårigt engagement i bestyrelsen, heraf de seneste fire år som formand, ikke at genopstille.

Mads Raaschou har i den seneste årrække været bestyrelsens næstformand.

Deas
Malene Rafn er ansat som account manager i ejendomsforvaltningsselskabet Deas’ Aarhus-afdeling, hvor hun blandt andet skal sikre et effektivt samarbejde med en række kunder i Aarhus-området og Midtjylland.

Malene kommer med en solid erfaring fra en stilling som key account manager hos Falck og har tidligere været ansat i blandt andet Nykredit som erhvervsrådgiver og hos Danbolig som ejendomsmægler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156