23948sdkhjf

Odense-firma på opkøb i København

Barfoed Group har i en handel til et trecifret millionbeløb overtaget en større ejendom i hovedstaden. Den skal nu totalrenoveres og udlejes.
Den nyerhvervede ejendom ligger i Pilestræde/Sværtegade, og Barfoed Group oplyser, at de første lejekontrakter ventes på plads inden for meget kort tid.

Herefter indledes ombygningen af ejendommen, der koster Barfoed over 150 mio. kroner inklusiv renovering:

- Den nyerhvervede ejendom er beliggende som nabo til Galleri K og Berlingske Karreen og er derfor en del af det nye stærke shopping-område, der i dag fremstår som et af Københavns mest spændende områder med førende detailbutikker, cafeer og restauranter, oplyser virksomheden.

Udviklingen vil ske i stil med kvarterets charme og ånd, og der vil i den forbindelse blive foretaget en facaderenovering, som kommer til at ændre ejendommens udtryk markant.

Da der er tale om et fredet byggeri, vil renoveringen ske i fuld forståelse med Fredningsmyndighederne.

Markedet er ved at vågne op
Samtidig med investeringen i Pilestræde/Sværtegade har Barfoed Group også solgt en ejendom på Kongevejen i Holte til Ejendomsselskabet Norden.

Ejendommen er oprindeligt opført som domicil for ISS og blev erhvervet af Barfoed Group i 2006 og gennemgik i forbindelse med udlejningen en gennemgribende renovering.

Direktør Jørn Beier oplyser endvidere, at Barfoed Group forventer at indgå yderligere handler i den kommende tid. Dels i form af salg af ejendomme, der er perifere i forhold til koncernens overordnede strategi til ejendomstyper og beliggenhed og dels køb af ejendomme, der passer ind i strategien:

- Markedet er ved at vågne op, og der er en stigende interesse fra en række forskelligartede investorer, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086