23948sdkhjf

Dansk Boligbyg går i jorden på NRGI-grund

60 nye boliger skyder nu op som første etape i omdannelsen af tidligere erhvervsgrund i Horsens.

Fire punkthuse med et samlet etageareal på 5.659 kvadratmeter skal den 1. juni næste år stå klar til indflytning i Horsens.

Onsdag var der første spadestik til byggeriet på den såkaldte NRGI-grund, hvor Boligselskabet Domea Horsens er bygherre på 28 almene familieboliger, mens Dansk Boligbyg, via selskabet Bjerrevej 1 ApS, er bygherre på 32 private boliger til udlejning.

Entreprenørvirksomheden med hovedsæde i Horsens har også totalentreprisen på det samlede byggeri, der er tegnet af Kjær & Richter.

- Der er nu gået godt tre år siden, jeg første gang gik rundt på grunden sammen med samarbejdspartnere fra Kuben Management i Aalborg og Kjær & Richter fra Aarhus. Vi glæder os nu til at se resultatet og er sikre på, at grunden i dag er lagt til et flot, dejligt kvarter i Horsens med boliger af meget høj standard. Og i sammenhæng med dette projekt skal vi også til at bygge på Blumersgade i centrum, så NRGi kan flytte ind i nye, moderne lokaler, sagde administrerende direktør Anton Nørgaard fra Dansk Boligbyg i forbindelse med spadestikket.

Hos Boligselskabet Domea Horsens glædede formand Boje Krogh-Hansen sig over den store interesse for byggeriet. Således kunne han fortælle, at der allerede er skrevet 231 interesserede på ventelisten til de 28 almene familieboliger.

De fire punkthuse opføres i fire etager, hvor de almene boliger indrettes i de to nederste. Alle 60 boliger får privat terrasse eller altan. Arkitektonisk vil bygningerne fremstå både homogent og sammenhængende med facader i gule teglsten, hvor reliefpartier i murværket bidrager til stoflighed og variation i murværket. Bygningerne placeres i et stort parklignende rum med regnvandsbassiner, legearealer, opholdsarealer og små højder i terræn.

Domea og Dansk Boligbyg fik sidste år Horsens Kommunes tilladelse til at bygge i alt 170 boliger på den tidligere NRGI-grund. Foruden de fire punkthuse omfatter planerne lejlighedstårn fem etager og to-plans rækkehuse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11