23948sdkhjf

Enemærke & Petersen vil fordoble omsætning

Om fem år satser Ringsted-virksomheden på at rykke en division op i det danske entreprenør-hierarki.
Når krisen er slut, vil Enemærke & Petersen være klar til at rykke igen.

Entreprenøren har netop lanceret en ny vækstplan, der skal sikre, at man kan måle sig med konkurrenter som Hoffmann og Arkil i laget umiddelbart under de helt store danske entreprenør-koncerner:

- Lige nu er det målet at komme bedst muligt ud af krisen, men i de næste 10 år har vi planer om betydelig vækst. Derfor har vi sat et mål op om at fordoble omsætningen i de kommende fem år, udtaler administrerende direktør Svend Hartmann til Børsen.

Ser på opkøbsmuligheder
Mere konkret satser Enemærke & Petersen på at fordoble den nuværende omsætning således, at man om fem år omsætter for ca. 2 mia. kr. årligt. Væksten skal dels komme organisk og dels gennem opkøb af konkurrenter.

Svend Hartmann forklarer, at man satser på, at opkøb skal bidrage med ca. 200-300 mio. kr. i øget omsætning. Her kigger han især på mindre byggefirmaer med høj grad af egenproduktion og mange tilknyttede håndværkere.

Organisk satser Enemærke & Petersen blandt andet på at få et stykke af kagen, når byggerierne af de nye supersygehuse går i gang, men generelt vil man intensivere sin strategi inden for både boliger og offentligt byggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094