23948sdkhjf

Facadefirma redder arbejdspladser: Køber konkursbo efter konkurrent

Aludan A/S fra østjyske Hedensted gik i forrige uge konkurs, men efter en kort boperiode er det lykkedes at finde en løsning, der sikrer, at ingen arbejdspladser går tabt.

Ifølge JydskeVestkysten er det et andet facadefirma, Fjelsø A/S, der har købt Aludans moderselskab Bevo A/S og rettighederne til Aludan-navnet.

- Det vil reelt betyde, at alle mand kan fortsætte deres arbejde i Hedensted som hidtil. Samt at kunderne på alle igangværende projekter sikres at arbejdet færdiggøres. Vi køber hovedparten af aktierne i Bevo A/S, og vil styrke virksomheden økonomisk og ledelsesmæssigt. Vi ønsker fremadrettet fortsat at drive virksomheden under Aludan navnet og i Hedensted, fortæller Niels Mogensen fra Fjelsø til avisen.

Aludan blev grundlagt i 1973 og er specialiseret inden for produktion af aluminiumvinduer og -døre, automatiske skydedøre, glastage og facader.

Ifølge Niels Mogensen har Fjelsø købt aktiverne i Aludan med henblik på at opnå en større markedsandel inden for mindre facadeprojekter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078