23948sdkhjf

Hackere kan lukke dit firma, mester!

Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen. I dag om hackere, der kan sende mestes firma til tælling
- Nå, mester. Tror du ikke, at det er på tide du får sikret dine IT-systemer. Nu kan du jo se, hvor galt det kan gå, siger en af svendene. Han henviser til de omfattende hackerangreb på Mærsk og Saint-Gobain, som bl.a. omfatter byggevarekæden Optimera og vvs-grossisten Brdr. Dahl.

IT-sikkerhed har tidligere været til debat i skurvognen, men mester har ikke rigtig fået gjort noget ved det.
Han ved godt, at et hackerangreb kan betyde, at han enten mister data eller ikke kan få adgang til sine kalkulationer, kundedata, kvalitetssikringspapirer og andre vigtige sager. Lønregnskabet bliver kørt af en revisor ude i byen og mester håber, at revisoren har styr på sikkerheden.

- Ja, jeg ringer allerede i dag til et firma, som kan hjælpe mig, siger mester. Han har de fleste af sine programmer i skyen, men han er usikker på om han så er beskyttet mod hackere.

- Som udgangspunkt er du aldrig beskyttet mod hackere. Men man kan gøre det så svært for dem, at de vælger andre, som slet ikke har nogen sikkerhed. Så det er bare om at få sikret dine data, mester, siger en af svendene.

- Ja, siger mester. Vi er er efterhånden ret afhængige af, at vores IT-systemer fungerer fordi vi har flere og flere vigtige data liggende digitalt. Det var sgu da mere sikkert i gamle dage, hvor vi skrev det hele ned i ordrebøgerne og førte papirbogholderi og skrev regninger i en spand vand. Der skulle tyveknægtene da ligefrem bryde ind på kontoret for at komme til vores data. Nu kan hackerne sidde hvor som helst i verden og tappe data fra os, siger mester.

LÆS OGSÅ: Pas på dine data i skyen, mester!

Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121