MgO-plader: Entreprenører skal ikke føle sig sikre
Mandag landede den første afgørelse i den omfattende skandale om fugtsugende MgO-plader i boliger. Entreprenøren gik fri, mens totalrådgiveren Vilhelm Lauritzen Arkitekter blev dømt til at betale en erstatning på fem millioner kroner til den boligafdeling, der blev berørt af skaden.
Men afgørelsen betyder ikke, at andre entreprenører, der har sat MgO-plader op, nu kan ånde lettet op.
Det skriver JP Building, der blandt andre har talt med Anders Vestergaard Buch, som er partner i advokatfirmaet Molt Wengel og har fulgt MgO-skandalen tæt.
- Vi har fået nogle retningslinjer nu, men der vil fra sag til sag være en masse konkrete omstændigheder.
- Hvis vi havde haft en anden situation, hvor entreprenøren havde valgt at bruge en MgO-plade i stedet for f.eks. en fibercementplade, uden at det var udspecificeret fra bygherrens side, hvilken slags plade man skulle anvende, havde entreprenøren været ansvarlig. Det gør, at entreprenørerne ikke skal føle sig for sikre, siger Anders Vestergaard Buch til avisen.
Man begyndte at bruge MgO-pladerne i Danmark for 10 år siden med det formål at holde vind og blæst ude. Siden har det vist sig, at pladerne suger fugt i det danske klima. Fugt, som på et tidspunkt siver ud af facaden.
I den netop afsluttede sag var det entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen, der foreslog at anvende MgO-pladerne. Men i sidste ende var det rådgivere fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der godkendte brugen af pladerne.
Til JP Building forklarer Anders Vestergaard Buch, at netop dét er grunden til, at ansvaret endte med at ligge hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
- Ifølge kendelsen tog bygherrens rådgiver beslutningen om at bruge MgO-plader, og derfor hæfter entreprenøren ikke for manglen, siger Anders Vestergaard Buch.
