23948sdkhjf

København godkender moské-planer

Borgerrepræsentationen har med stemmerne 45 for og 3 imod godkendt den lokalplan, der baner vejen for det 124.000 m² store projekt ”Batteriet”, som er tegnet af BIG.
Byggeriet består af ni ’bjergtoppe’ og skal efter planen rumme bl.a. boliger, erhverv, butikker, hotel, børneinstitutioner, fritidsfaciliteter – og en moské.

Netop moské-planerne har givet anledning til debat, men med den godkendte lokalplan har man altså nu taget et stort skridt nærmere en realisering af projektet.

Grunden, der ligger på Njalsgade, Amager, er ejet af Bach Gruppen, som har arbejdet med udvikling af området siden april 2007.

BIG har i projektet bestræbt sig på at tegne moskéen ind i den nordiske designtradition, og den kommer således ikke til at ligne en traditionel moské.

Udover BIG er PK3, Grontmij Carl Bro samt Hasløv & Kjærsgaard involveret i projektet.

- Forslaget er skabt ud fra principperne om udsigt, dagslys og tilgængelighed, som tilsammen skaber en arkitektur, der digter videre på Københavns eksisterende profil med slanke tårne og spir. Batteriet er udformet under hensyntagen til omgivelserne, både i forhold til landskab og arkitektur og vil tilføre området en markant identitet, sagde Ole Schrøder, projektleder hos BIG, i forbindelse med afsløring af projektet tilbage i februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093