23948sdkhjf

Jubilæum: 60 år som del af den danske byggebranche

Teknikentreprenøren Kirkebjerg A/S har rundet 60 år og kan se tilbage seks årtier med masser af opture – og en enkelt nedtur.
Der er sket meget, siden Knud Frandsen i 1950 grundlagde Kirkebjerg som et traditionelt smedeværksted i Osted ved Roskilde.

Virksomheden fremstår i dag som en af Danmarks største teknikentreprenører med ca. 370 ansatte og en omsætning på knap 550 mio. kroner.

Da aktiviteten toppede, var medarbejderstaben endda helt oppe at runde 540, men krisen i byggesektoren har de sidste par år lagt en dæmper på aktiviteten.

Installationer til storsygehus i Skejby
Kirkebjerg A/S har siden 1983 været ejet af Knud Frandsens sønner; Aksel og Henrik Frandsen, som i dag står i spidsen for afdelinger i København, Kolding, Haderslev og Århus - samt naturligvis hovedkontoret i Osted.

Referencerne er talrige og tæller bl.a. ombygningen af Parken, Aller-koncernens nye bladhus og dele af den københavnske metro.

I den kommende tid skal Kirkebjerg bl.a. stå for el- og vvs-entreprisen i forbindelse med en ombygning af Holstebro Sygehus, og virksomheden har også sikret sig opgaver på opførelsen af det kommende storsygehus i Skejby ved Århus.

I anledning af jubilæet har Kirkebjerg inviteret forretningsforbindelser og venner af huset til reception, som finder sted den 27. august kl. 13-16 på Osted Kro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078