23948sdkhjf

Rubow Arkitekter skal tegne plejecenter på 10.000 m²

Tegnestuen har sammen med Orbicon | Leif Hansen og Opland vundet konkurrencen om det nye plejecenter "Holmegårdsparken" i Gentofte Kommune.
Holmegårdsparken rummer i dag 145 plejeboliger, og de vil efter ombygningen være omdannet til 120 tidssvarende boliger med fællesareal og servicefaciliteter for både beboere og ældre borgere i lokalsamfundet.

Vinderforslaget lægger op til en samlet bebyggelse på i alt ca. 10.000m2 med bæredygtige tiltag og vedvarende energiformer, der lever op til kravet om energiklasse 1.

Mennesket i centrum
- Den konkrete opgave ligger centralt i forhold til vores ønske om at sætte mennesker i centrum. Plads til forskellighed, også i alderdommen, og mulighed for socialt og trygt samvær i boliger med dagslys, luft og udsyn med et privat og hjemligt præg, er efter vores mening afgørende parametre i udformningen af ældrebolig og -centerbyggeri. Målsætningen for det endelige resultat må være, at vi også selv skal kunne bo og arbejde der, siger Lars Hetland, der er partner i Rubow Arkitekter.

Den kulturhistorisk mest interessante af Holmegårdsparkens nuværende bygninger, Albertis Villa, frilægges i parken og ombygges til plejehjemmets administration.

Sammen med fælleshuset, der kommer til at rumme aktivitetscenter og café, skal Albertis villa fungere som plejehjemmets ansigt udadtil. Det nye Holmegårdsparken opføres i etaper, mens de eksisterende bygninger er i drift.

Deltagere i konkurrencen om plejecenteret var:
* CUBO arkitekter, Force 4, Søren Jensen og Henrik Jørgensen
* Arkitema, Rambøll
* Sweco, Grontmij/Carlbro
* TNT, Wessberg, Møller & Grønborg
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093