23948sdkhjf

Første spadestik til OPP-projekt i Århus

Arkitema har tegnet et nyt p-hus til Århus Sygehus, der om mindre end et år vil udvide sygehusets parkeringskapacitet med 365 pladser. Torsdag sættes foden på spaden.
Bygherre på projektet er Hermod Ejendomme, der som led i OPP-aftalen skal vedligeholde og sikre kontrollen af p-huset i de næste 25 år.

Århus Sygehus ejer grunden og har rådighed over parkeringspladserne, mens indtægten fra parkeringen fordeles ligeligt mellem de to parter.

- Vi får et superflot hus, som bliver til stor glæde for parkeringsforholdene ved Århus Sygehus, siger projektleder Charlotte Degn om det kommende parkeringshus i Nørrebrogade.

Parkeringshuset bygges i betonelementer med en facade af røde lameller i tegl, der sammen med espalier og egetræer falder fint ind i omgivelserne på sygehuset.

Aftale kan overdrages
Da Århus Sygehus inden for en overskuelig årrække flytter til Skejby, er der i aftalen indbygget muligheder for at opsige eller overdrage aftalen; fx til Aarhus Universitet, som har planer om at overtage sygehusets bygninger.

Rambøll har været ingeniør på projektet, mens Århus Sygehus har benyttet Kuben Management som udbudsrådgiver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141